Anja Bo kan rigtig godt lide at lave mad. Hun gør det bare ikke.
Fem dage om ugen spiser hun, der er selvstændig, og hendes mand og deres tre børn mad fra forskellige måltidsleverandører, hvor gulerødderne er strimlede, simreretterne kogt og alt gjort klar, så de bare skal hældes i gryden og lunes. En dag om ugen får de pizza. Den sidste spiser de ude, har gæster eller spiser rester. I gennemsnit bruger hun et kvarters tid på aftensmåltidet.
»Det er jo grotesk, at jeg virkelig godt kan lide at lave mad, og når jeg har fri, står jeg og tryller. Men i hverdagen er det svært at få tid til det. Vi endte med at lave de samme fire retter om og om igen«, siger hun.
»Det er meget nemt, men det er også lidt ansvarsløst at deponere sin kreativitet og sine holdninger hos andre. Man må prøve at finde en udbyder, man kan lide. Det er lidt mærkeligt. Men også virkelig rart«.
Hun er ikke den eneste. Flere bruger stadig mindre tid på at lave mad, viser Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes madkultur, der offentliggøres i dag, og hvor vores tidsforbrug på at lave aftensmad sammenlignes med 2015.
På de tre år er det kun gået én vej. Gruppen, der bruger under 15 minutter, er steget fra 26 pct. til 32 pct. Den andel, der bruger mellem 15 og 45 minutter på at lave aftensmad, er uændret, og den del, der brugte over 45 minutter, er faldet fra 12 pct. til otte pct. Især blandt ældre over 65 år er der sket et skred, så dobbelt så mange bruger nu under et kvarter, fra 15 pct. i 2015 til 31 pct. i 2018.
Tallene dækker kun for de deltagere i undersøgelsen, der har lavet ’hjemmelavet’ mad, defineret som helt hjemmelavet, overvejende hjemmelavet og overvejende færdiglavet, så tallet for de dage, vi spiser takeaway eller færdigretter, indgår ikke.
Kartoffel i frit fald
Judith Kyst, direktør for Madkulturen, er overrasket over analysens resultater:
»Det er en vild udvikling, som kommer til at betyde meget for den danske madkultur. På 15 minutter er der mange ting, man ganske enkelt ikke kan nå. Du kan selvfølgelig ikke nå at lave simreretter, men heller ikke koge en kartoffel. Kartoflen er i frit fald på det danske spisebord«, siger hun.
For Thomas Bøker Lund, sociolog med speciale i fødevareforbrug på København Universitet, er tendensen ikke ny, men tempoet kommer bag på ham.
»Det følger den udvikling, vi har set globalt siden 1970’erne. Så det er ikke overraskende, at den tid, vi bruger på at lave aftensmad, mindskes. Men det er overraskende, at det sker så hurtigt. Det er en udbredt antagelse, at folk i disse år bruger mindre tid på hverdagsaktiviteter på grund af et accelereret arbejds- og socialt liv, så hvis folk har mulighed for at spare tid på hverdagsgøremål, så gør de det«.
Eller vi prøver at finde nye måder at få den på. Hos Aarstiderne, der oprindelig udelukkende solgte grøntsagskasser, kender man behovet for de hurtige løsninger. Dette efterår introducerede firmaet en kasse, hvor det kun tager 10 minutter at lave aftensmad, fortæller presseansvarlig Juliane Schmeltzer Dybkjær:
»Det var efterspørgsel fra vores kunder, der fik os til at introducere den. De synes, at kvikkassen, der tog 15-30 minutter, tog for lang tid. Vi kommer til at introducere flere hurtige kasser. Jeg tror ikke, vi kan komme længere ned i tid end de ti minutter. Men før vi gik i gang med 10-minutters kassen, tvivlede vi også, så vi får se«.
Vi kommer i hvert fald ikke til at bruge mere tid på at lave mad, mener Katrine Klinken, der er kok og kogebogsforfatter. Hun har i årevis skrevet om og holdt foredrag om den gode hverdagsmad, og at den var ved at forsvinde:
»Det er en udvikling, vi kender fra hele verden. Jeg er en del af kogebogsappen Cookpad, der findes i 60 lande, og der kan vi se, at det er i de fattigste lande, der laves mest hjemmelavet mad. Jo rigere vi bliver, jo mere køber vi os til. Vi laver stadig mad, men mindre end tidligere«, siger hun.
Hun sammenligner det, der sker i vores køkkener, med det, der er sket i vores garderobeskabe. Engang syede man selv sit tøj. Da samfundet blev rigere, begyndte vi at købe tøj, kun nogle få syede og strikkede stadig.
»Jeg syede selv ting, der ikke var så pæne som dem, man købte. Det gad man jo ikke i længden. Jeg forstår godt, man kan have det på samme måde med mad, så man tænker, det her har jeg overhovedet ikke styr på, så nu køber jeg nogle færdigretter« siger hun.
»Og vi lever i et samfund, hvor alle er så tjekkede. Ingen flytter hjemmeIra med et par ølkasser og noget fra farmors kælder mere. Alle har en nypudset bil. Vores liv skal være perfekt, og det rammer også mad. I den sammenhæng har det enorme fokus på kokke de sidste tyve år ikke været godt, fordi mad er kommet til at handle meget om 17 elementer og vildt flotte billeder på Instagram. Men sådan ser god hverdagsmad ikke ud. Den er tit brun og kedelig«.
Og hurtig, hvis man spørger danskerne.
fortsæt med at læse
