Arrene i hånden og på armen kan stadig anes. Helge Rasmussen viser minderne frem fra dengang, han skvattede i vandet i en iskold flod i Frankrig, og hans hund bed ham.
»Ingen havde fortalt mig, at de der lerskrænter kunne skride. Jeg var gået op fra båden for at skære brænde, og jeg var opereret i skulderen og havde kun en arm, så da jeg røg i vandet, kunne jeg ikke komme op med alt det vintertøj og store støvler. Men hunden holdt mig sgu fast og fik mig op«.
At hunden, Tøsen, en delvis weimaraner af race med sørgmodige poser under de let blodskudte øjne, skulle kunne redde nogen som helst, kan forekomme utroligt.
Helge må løfte sin gigtplagede, døve hund nænsomt, mens han skælder kærligt ud på den, når den skal ned fra en stol i kahytten på deres motorbåd, ’Røskva’, hvor de bor. Båden, som Helge har sejlet de europæiske floder tynde med.
