Papiret, der dokumenterede, at Forsvarsministeriets departementschef Thomas Ahrenkiel var med til at bevilge sin kæreste, der var pressechef i ministeriet, et engangsvederlag på 75.000 kroner og en lønforhøjelse på 1.500 kroner om måneden, blev efterfølgende slettet i ministeriet.
Det centrale dokument, der indeholdt en indstilling til, hvad en række chefer skulle have i engangsvederlag og lønforhøjelse, blev godkendt på et ledelsesmøde i ministeriet 6. december 2016, hvor departementschefen deltog. Men papiret blev aldrig journaliseret, og referatet fra mødet indeholdt ikke nogen oplysninger om drøftelsen af lønforhøjelserne.
Papiret kom først frem, da Kammeradvokaten var i gang med at vurdere sagen, og dokumentet måtte genskabes fra en backup i ministeriets it-afdeling.
Det fremgår af Kammeradvokatens notat om departementschefens habilitetsproblem og af oplysninger fra Forsvarsministeriet.
»Forsvarsministeriet har oplyst, at det oprindelige elektroniske materiale angiveligt er blevet slettet ud fra et persondatabeskyttelseshensyn«, skriver Kammeradvokaten.
Det var departementschef Thomas Ahrenkiel selv, der 8. november i år formelt anmodede Kammeradvokaten om at vurdere, om han havde været inhabil og havde overtrådt forvaltningsloven ved »behandlingen af en række sager« i ministeriet. Baggrunden var, at han i april 2016 havde indledt et forhold til pressechefen, som han i dag er gift med, og der verserede en række sager om nepotisme i Forsvarsministeriet.
Intet referat
Kammeradvokaten fandt, at spørgsmålet om inhabilitet var aktuelt i tre sager. Først da departementschefen reorganiserede ministeriet og tildelte pressechefens kontor en ekstra medarbejder. Dernæst da pressechefen kom med på en tjenesterejse til New York, som hun oprindelig ikke skulle have deltaget i. I begge tilfælde vurderede Kammeradvokaten dog, at Thomas Ahrenkiel ikke var inhabil, da hans kæreste ikke havde »en særlig personlig eller økonomisk interesse« i sagen.
Det var først, da Ahrenkiel på mødet 6. december 2016 var med til at give sin kæreste 75.000 kroner og en månedlig lønforhøjelse, at departementschefen blev inhabil, konkluderer Kammeradvokaten.
Han kunne dog i første omgang ikke finde dokumentationen. Der stod nemlig ikke noget i referatet om, hvad der var drøftet på mødet. Der tages normalt ikke referat af personaledrøftelser, har ministeriet forklaret.
Og det papir, der blev omdelt på mødet, var væk. Både på papir og elektronisk. Og det var kun med hjælp fra ministeriets it-afdeling, at man fandt en Excel-fil, hvoraf det fremgik, at pressechefen »indstilles til et engangsvederlag på kr. 75.000,- og et kvalifikationstillæg på 1.500 kr. månedligt (inkl. pension) uden begrundelse«.
Dermed var det dokumenteret, at departementschefen var inhabil. Han måtte ikke medvirke i behandlingen af lønforhøjelserne, og han »skulle have underrettet forsvarsministeren«, konkluderer Kammeradvokaten.
Departementschefen slipper dog for en tjenstlig sag, da Kammeradvokaten vurderer, at han ikke påvirkede beslutningen om at give sin kæreste 75.000 kroner og en lønforhøjelse. Hun fik nemlig de beløb, som hendes nærmeste chef havde indstillet.
Intern oplysning
Thomas Ahrenkiel ønsker ikke at udtale sig, men Politiken har fået et svar fra Forsvarsministeriets pressetjeneste, der oplyser, at materialet ikke blev journaliseret, fordi der efter reglerne »ikke sker journalisering af interne dokumenter, der ikke foreligger i endelig form«.
Ministeriet afviser, at materialet blev slettet for at fjerne dokumentationen for, at departementschefen havde været med til at bevilge sin kæreste de 75.000 kroner og en lønforhøjelse.
Forsvarsministeriet oplyser, at »det vides ikke«, hvornår dokumentet blev slettet, men ministeriet forklarer, at der i forbindelse med den nye databeskyttelsesforordning blev gennemført en »intern oplysningskampagne, der skulle sikre, at personoplysninger ikke i unødigt omfang blev opbevaret hos enkelte medarbejdere«.
Hanne Marie Motzfeldt, der er lektor og leder af Center for Ret og Digitalisering på Aarhus Universitet, siger, at »det er noget uklart at tale om sletning af materialet«.
»Hvis oplysningerne kan findes på en backup, har man jo beholdt dem. Så giver det ingen mening at tale om, at man har slettet dem«, siger hun.
Hanne Marie Motzfeldt mener ikke umiddelbart, at ministeriet havde pligt til at journalisere papiret, men det ville ud fra almindelige ordensmæssige hensyn have været hensigtsmæssigt.
»Havde man gjort det, havde offentligheden næppe fået mistanke om, at man ville skjule noget. Tanken med journaliseringsreglerne har faktisk aldrig været at plage myndighederne ved at påføre dem unødige byrder. Tanken er at dokumentere sagerne og bevare tilliden til, at der ikke foregår noget fordækt«, siger hun.
»Dokumentation, ordentlighed og åbenhed skaber tillid og afliver enhver form for konspirationsteorier. Det værste for tilliden til offentlige myndigheder er, hvis de ikke kan forklare og dokumentere, hvad der er foregået, og ikke er åbne«.
fortsæt med at læse
