Lars Jonsson lader en håndfuld korn sive gennem sine fingre og ned i den bunke, der fylder cirka en sjettedel af hans lade.
»På nuværende tidspunkt skulle der have ligget korn hen til midt for den orange sprøjtetingest, der står der. På begge sider«, siger han og peger på en sprøjtemaskine, der står cirka midt i den store bygning.
Politiken er taget tilbage til Brønshøjgård i Lynge i Nordsjælland, hvor vi under sommerens tørke mødte plante- og svinebonden Lars Jonsson første gang.
Den julidag stod han over for en snarlig høst og regnede med, at tørken ville koste ham mellem 1 og halvanden million ud af en omsætning på 6-7 millioner kroner. Foruden Brønshøjgård kommer indtjeningen fra Lars Jonssons anden gård, Fuglerupgaard, og fra en række udlejningsbygninger, han ejer.
I mellemtiden har Lars Jonsson sat sig sammen med sin revisor og gjort tabet op til lige knap 1 million kroner.
»Det hjalp faktisk ret meget at få tallene ned på et papir og se det foran sig. Så kunne jeg se, at der er de og de muligheder«, siger han.
I første omgang har den 57-årige landmand droppet planerne om at skifte et tag og besluttet ikke at hyre en afløser, når den ene af hans to medarbejdere stopper til januar. Hvis vejret arter sig, vil han som vanligt finde ekstra hjælp til høsten, men hvis tørken fra 2018 gentager sig i 2019, har han en nødplan:
»Selv om min kone arbejder uden for bedriften, kan hun faktisk godt finde ud af at køre en traktor, så der er den mulighed, at hun holder sin sommerferie hen over høsten og så kommer hjem og hjælper«.
Familiens forståelse og støtte betyder meget, når hverdagen flyder sammen med arbejde, og et vejrfænomen kaster lange økonomiske skygger efter sig, forklarer han.
»Siden sidst er familien virkelig rykket sammen. Det betyder meget, at de har en forståelse for de her udfordringer. At min kone og søn kan køre traktor, at min datter kan komme hjem og overtage køkkenet, og at min anden datter også kan hjælpe til«, siger han.
Brug for en pixibog
Der er en verden til forskel på at spankulere rundt på Lars Jonssons kornmarker i juli og i december.
Sidst Politiken besøgte den nordsjællandske landmand, der har været selvstændig i over 30 år, stod rugen gul og høstklar – men alt for spredt og alt for lavt på grund af manglen på vand. Nu spirer små grønne skud fra jorden under os. En lun brise er erstattet af en rivende vind, der bærer lugten af gylle med sig fra tankene nord for Brønshøjgård.
»Jeg har mærket, hvor sårbar man egentlig er. Hvor hårdt vind og vejr kan slå. Det er klart, hvis 2019, 2020 og 2021 bliver ligesådan, har vi en seriøs udfordring. Det må jeg nok erkende. Men det fylder ikke min hverdag. Det er man nødt til at fortrænge; ellers gik man sgu og blev stresset og depri«, siger Lars Jonsson.
Selv om den uendelige sommer synes lysår væk, står den i manges bevidsthed klar som et vendepunkt, der for alvor fik dem til at frygte klimaforandringerne. Sådan oplevede Lars Jonsson det ikke.
»Det er ikke tørken, der har gjort, at jeg tænker: Nu er klimaforandringerne her. Sommeren var ekstrem, og derfor snakker alle om det, men da vi havde en pladdervåd sommer, tænkte folk ikke over det. Der har været temperaturstigninger, og der er en eller anden form for klimaforandring på vej – det kan vi se på statistikken. Men hvor meget den kommer til at betyde, det ved jeg ikke«.
Regeringen lader landbruget slippe for nye ubehagelige klimakravHvor meget fylder klima i din hverdag?
»Det fylder faktisk en del, fordi det hele tiden popper op. Alle spørger: Hvorfor skal I landmænd slippe så billigt? Hvorfor skal I have lov at snige jer udenom? Det er landbrugslobbyens fortjeneste. Jamen, vi ønsker ikke at slippe udenom. Vi har et landbrug i krise efter dårlige afregningspriser på kød og mælk, og så har 2018 været en katastrofe for planteavlerne, så vi har ingen penge«.
Ville det ikke være fair, hvis det i bedre år blev pålagt landmændene at trække en del af overskuddet ud for klimaets skyld?
»Jo. Hvis det er nødvendigt. Det er jo ikke sikkert, at det er nødvendigt; at det koster os noget. Der kan også komme ny teknologi, der kan redde eller reducere vores CO2-udledning«, siger Lars Jonsson.
Det er svært at gennemskue klimadebatten, hvor tal og facts flyver rundt, mener han.
»Det skal simpelthen koges ned, så jeg kan se, at hvis jeg gør sådan, sparer jeg et eller andet tusind kilo. En form for pixibog«.
Sover fint om natten
Lars Jonsson var langtfra den eneste danske landmand, der fik tørkens konsekvenser at føle i 2018. En samlet opgørelse af landbrugets tørketab er endnu ikke lavet, men det seneste estimat fra videnscenteret Seges, der en del af interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, lyder på i alt 6,4 milliarder kroner.
For at hjælpe landmændene blev regeringen, DF og Socialdemokratiet i efteråret enige om en tørkepakke på knap 400 millioner kroner. Landmændene bliver blandt andet fritaget for produktionsafgifter i 2019, hvilket for Lars Jonsson svarer til omtrent 20.000 kroner.
Landmænd får millioner til at komme ovenpå efter tørken»Man må aldrig sige nej tak til en gave. Så er man ikke opdraget ordentligt. Man skal også huske at sige tak til tante Oda, hvis hun har strikket et eller andet til en. Men 20.000 ud af 1 million i tab – det giver sgu ikke noget«, siger han og skubber næverne godt ned i lommen på sin vinterjakke – hue og vanter har han ikke på.
Et nyt år står for døren, og selv om Lars Jonsson både grubler over Brexits betydning for eksportpriserne på svin og muligheden for ny varmebølge i 2019, sover han fint om natten.
»Man skal ikke bekymre sig unødigt«, siger han og glæder sig over, at spirerne på marken står lige, som de skal – indtil videre.
fortsæt med at læse
