En uvildig undersøgelse om manglende forskningsfrihed på Aarhus Universitet kickstarter nu en diskussion på flere universiteter rundt om i landet.
I en rapport udarbejdet for Aarhus Universitet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) fremgår det, at et markant mindretal af de fuldtidsansatte forskere har oplevet et pres for blandt andet at ændre i deres forskningsresultater. Den rapport bliver pensum for rektorer, dekaner og andet ledende personale på andre universiteter.
»De her tal er så store og gør så meget indtryk, at det bestemt er noget, vi vil kigge nøje på«, siger Anders Overgaard Bjarklev, der er rektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og formand for rektorkollegiet i interesseorganisationen Danske Universiteter.
Han fremhæver, at behovet for pålidelig forskning kun er blevet større i en tid, hvor fake news er blevet et fast udtryk. På nuværende tidspunkt vil han dog ikke konkludere, hvorvidt DTU vil foretage en lignende undersøgelse, fordi han først vil have lejlighed til at nærlæse rapporten og diskutere den med sine kolleger. Det er også muligt, at DTU vil rette fokus mod nogle af de løsninger, der nu er på bordet i Aarhus. Her drøftes blandt andet muligheden for en uafhængig forskningsambassadør.
Adspurgt om, hvorvidt Aarhus Universitet er en særlig case, der betyder, at DTU og andre universiteter umiddelbart kan se sig fri for problematikken, svarer Bjarklev: »Jeg tror ikke, at forskere fra Aarhus Universitet som udgangspunkt er hverken værre eller bedre end alle mulige andre«.
KU og SDU vil også nærlæse
På Københavns Universitet tages rapporten op på et møde i det forsknings- og innovationspolitiske udvalg, hvor akademiske ledere fra alle fakulteter sidder.
»Vi kommer til at behandle Aarhus-undersøgelsen seriøst på Københavns Universitet. Det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt det ender med en anbefaling om, at KU selv undersøger problematikken nærmere«, siger formanden for udvalget, dekan Kirsten Busch Nielsen fra Det Teologiske Fakultet.
Også lektor Thomas Vils Pedersen, der er fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale på KU, ser et behov for at nærstudere rapporten:
»Jeg forventer også, at vi skal have en drøftelse af det i hovedsamarbejdsudvalget. Personligt kender jeg ikke til konkrete eksempler på tilfælde af pres på Københavns Universitet. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får overblik over, om der er et tilsvarende problem på Københavns Universitet, og får sat rammer, der sikrer, at det ikke sker«.
Rektoren på Syddansk Universitet, Henrik Dam, vil drøfte rapporten med hovedsamarbejdsudvalget og universitetsrådet: »Dernæst vil vi tage stilling til, om vi på SDU har behov for at lave en lignende undersøgelse, eller om vores nuværende viden og praksis for håndtering af sådanne sager er tidssvarende«, skriver han i en e-mail.
Djøf: Et problem
I fagforeningen Djøf siger forsknings- og uddannelsespolitisk chef Wenche Marit Quist, at undersøgelsen er »tankevækkende og bekymrende«.
»Det ser mere graverende ud, end jeg havde forestillet mig. Det er et problem«, siger hun og fremhæver blandt andet, at en ikke ubetydelig andel af forskere, der oplever pres, angiver, at det kommer fra ledelsen på universitetet.
I undersøgelsen fremgår det også, at der er en større sandsynlighed for at have oplevet pres, når forskere har løst opgaver for myndigheder, private virksomheder og andre eksterne aktører, der f.eks. kan stå i en situation, hvor forskningsresultater viser sig ubekvemme for deres egen dagsorden.
»Der er i stigende grad kommet nye måder at sikre finansiering af forskning på. Det betyder, at det klassiske universitetsmiljø bliver mødt med andre miljøer og hensyn end dem, der har været en lang tradition for på universitetet. Der må man sikre sig, at både ledelse og ansatte er klar over, hvordan man står vagt om forskningsfriheden«, siger Quist.
Også på den baggrund roser hun Aarhus-undersøgelsen, som hun kalder et eksempel til efterfølgelse, fordi ledelse og ansatte har interesse i at vide, hvordan det står til på deres institution.
»Jeg ved ikke, om de andre universiteter har den viden i forvejen. Hvis de ikke har den, synes jeg, at de skal sørge for at tilvejebringe den«, siger Quist.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) afviser at beordre alle universiteterne til at lave en undersøgelse som den i Aarhus. Han forventer, at de af egen kraft værner om forskningsfriheden.
fortsæt med at læse
