Kun få kommuner beskytter åbenmundede medarbejdere med whistleblowerordninger. Eksperter er uenige om, hvorvidt anonyme ordninger skaber tryghed eller mistillid.

Få kommuner har anonym tip-ordning

Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Lyt til artiklen

Ni ud af 98 kommuner har indført anonyme whistleblowerordninger, der sikrer, at medarbejdere ikke straffes for at videregive oplysninger om økonomisk kriminalitet, mobning og lignende. Det viser en opgørelse, Politiken har foretaget.

Tre fynske kommuner valgte sidste år at afvise en whistleblowerordning med den begrundelse, at man ikke ville ødelægge tilliden i kommunen.

»Jeg oplever, at vi har en kultur i vores kommune, hvor medarbejderne er relativt trygge med at komme med ting. Når man begynder at indføre kontrol, går det ud over tilliden. Vi skal passe på, at vi ikke får sådan en mistillidskultur listet ind overalt«, siger borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd (S).

Københavns Kommune var omvendt en af de første til at indføre en whistleblowerordning. 141 indberetninger på 7 år er det blevet til.

»Selve ordningen løser jo ikke problemerne, men den måde, som ordningen bruges på i Københavns Kommune, tyder på, at vi har brug for det«, siger Johan Busse, der er borgerrådgiver og ombudsmand i Københavns Kommune.


V: Kommunerne må selv bestemme

I Danmark er der ingen lovgivning, der beskytter whistleblowere, og politikere og eksperter har i årevis været uenige om, hvorvidt ordningerne skal være lovpligtige.

I Venstre afviser retsordfører Preben Bang Henriksen at indføre whistleblowerordninger ved tvang.

»Jeg mener kort og godt, at det skal være helt op til kommunerne selv, om de indfører whistleblowerordninger, og hvorledes de i så fald skal fungere. Det er ikke noget, vi skal lovgive om«, siger han.

Ifølge Janne Skakon, der er erhvervspsykolog og arbejdsmiljøforsker ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, bør det ikke være et spørgsmål om tillid, der gør, at man ikke indfører en whistleblowerordning på en arbejdsplads.

»Det er en illusion at tro, at fordi vi har beskrevet et værdigrundlag, der indeholder tillid og ærlighed, at det også er det, der foregår. Uanset hvilke etiske retningslinjer der er formuleret på arbejdspladsen, kan der være brodne kar og foregå ulovlige ting i det skjulte«, siger hun.

Geert Tinggaard, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i tillid, er ikke enig. I Danmark drager vi netop nytte af den høje tillid, mener han.

»Jo højere tillid, jo lavere risiko er der for, at nogen snyder«, siger han.

Mathilde Marie Lange

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her