Den 1. januar kører der år efter år en nyhed om det samme: »X antal personer risikerer at miste synet efter fyrværkeriskader«.
Nytåret var ingen undtagelse, hvor i alt 22 personer måtte på hospitalet, fordi de var kommet til skade med øjnene på grund af fyrværkeri.
Det samlede antal øjenskader var lavere end sidste år, men antallet af alvorlige øjenskader er uændret. Seks af de 22 risikerer at miste synet helt eller delvist. Heraf er fire børn.
Fire børn kan miste synet efter fyrværkeriskader nytårsaftenDet fik tirsdag overlæge Jørgen Villumsen fra Øjenklinikken på Rigshospitalet i Glostrup til at sige, at »antallet af øjenskader er tilstrækkeligt højt til at motivere et påbud om beskyttelsesbriller«. Ifølge øjenlægen ville et påbud formentlig reducere antallet af øjenskader som følge af fyrværkeri til nul eller tæt på nul, hvis det blev overholdt.
Det er som at behandle borgerne som pattebørn, for jeg tror, at de fleste er klar over, at man skal passe på sig selv, når man affyrer fyrværkeri.
Men hvis et påbud står på Jørgen Villumsens ønskeliste for 2019, bliver det næppe Venstre og Liberal Alliance, som får det til at gå i opfyldelse.
Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, kalder det »umådelig trist«, særligt for børn, som kommer alvorligt til skade på grund af fyrværkeri. Men hun vil ikke indføre et krav om, at man skal have sikkerhedsbriller på, hvis man tænder fyrværkeri.
»Vi skal ikke have politiet til at gå rundt nytårsaften og kontrollere, om fireårige har briller på. Det er et forældreansvar at varetage børnenes sikkerhed ved fyrværkeri, ligesom det også er det, når man sætter sig op en cykel. Det burde være det mest naturlige i verden, at når man går udenfor nytårsnat, så sikrer man sig, at man er klædt på til den fare og de risici, det trods alt indebærer«, siger Jane Heitmann.
Øjenskader nytårsaften
Sundhedsordføreren anerkender, at noget skal gøres bedre, når flere børn nok et nytår risikerer alvorlige mén. For hende er det snarere en oplysningsopgave end et spørgsmål om lovgivning.
»Det handler om at holde fast i oplysningsindsatsen omkring øjenskader, og hvor farligt fyrværkeri kan være«, siger Jane Heitmann.
Borgere er ikke pattebørn
Hos den ene af Venstres regeringspartnere, Liberal Alliance, ligger det også fjernt, at danskerne skal tvinges til at tage plastikbriller på, når året skifter igen om 364 dage.
»Vi får et trist samfund, hvis man skal regulere alt. Det er som at behandle borgerne som pattebørn, for jeg tror, at de fleste er klar over, at man skal passe på sig selv, når man affyrer fyrværkeri. Det er der så nogle få, som ikke kan hvert år«, siger retsordfører for Liberal Alliance, Christina Egelund.
Se billederne: Sikkerhedsafstand er en by i Rusland, når danskerne fejrer nytårHun hæfter sig ved, at antallet af øjenskader er faldende og sammenligner det med, at det heller ikke er lovpligtigt at cykle med cykelhjelm. Alligevel er flere begyndt at spænde hjelmen, når de begiver sig ud i trafikken på de to hjul.
»Jeg må på det kraftigste appellere til forældrene om at passe på deres børn, og os, der fejrer nytår, skal passe på hinanden. Men vi skal være varsomme med at gribe til lovgivning. Det skal være til de store ting i samfundet og ikke bruges til at fratage folk deres ansvar«, siger Christina Egelund.
fortsæt med at læse


























