I denne uge har TV2 fortalt om en dansk kvinde, der tilsyneladende har lånt sin livmoder ud til muligvis flere barnløse par og dernæst beholdt de tvillinger, som blev skabt på en fertilitetsklinik på Cypern. Rugemoderen er nu meldt til politiet for bedrageri.
Bedragerisigtet rugemor var i kontakt med flere parLouise Traberg Smidt mener, at voksne med fertilitetsproblemer ikke bare er barnløse, men også retsløse. Fra sit advokatkontor i et kartoffelrækkehus på Østerbro, hvor hun bor sammen med mand, svigermor, en søn af egen avl og to bonussønner, kæmper hun for at give disse par ’tidssvarende’ rammer.
Hun er forsvarsadvokat og næstformand for foreningen Dare, som hun har dannet sammen med Mikkel Raahede, der selv er far til tre børn født ved hjælp af rugemødre.
»Annika (kvinde, der stod frem i TV 2’s dokumentar, red.) ringede og fortalte mig deres historie om rugemoderen og Cypern, hvor Annikas mands sæd blev brugt, og om hvordan de blev snydt af kvinden, som viste sig at have fået tvillinger. Jeg anbefalede dem at anlægge en faderskabssag«.
»Da et andet par kort efter ringede og fortalte præcis den samme historie om en rugemor med samme navn som den første, som de havde fundet via internettet, og som havde lovet dem at få deres barn samme uge som par nummer 1, så blev jeg først lidt forvirret. For det var fuldstændig den samme historie, inklusive at rugemoderen hele tiden havde brug for flere penge«.
I alt fortæller Louise Traberg Smidt, at hun har talt med fem par og en single kvinde, der i desperation har kastet sig i favnen på den samme rugemoder.
Vigtigere end at få stoppet denne kvindes tilsyneladende ensidigt frugtbare forretningsmodel, er det for forsvarsadvokaten fra Lolland at få politikere og befolkning til at forstå konsekvenserne af, at man ikke med åbne øjne lovgiver om de moderne muligheder, der er for at formere sig – med hjælp fra andre og teknologi.
Kriminelle forældre
»Som det er i dag, kriminaliserer man voksne, der ønsker at løse et alvorligt problem. Der er ingen barnløse, der går alt det her igennem for sjov. Det er absolut sidste udvej, så hvis det foregår ligeværdigt, så ser jeg det som en god mulighed«.
Radikale vil lempe reglerne for rugemødreI Danmark må man ifølge loven gerne få en anden kvinde til at gennemføre et svangerskab, men der må ikke være penge indblandet. Man må ikke annoncere efter en villig rugemor. Man kan ikke få gennemført selve befrugtningen i Danmark, og den, der bærer barnet, er også juridisk mor uanset, hvor æg og sæd kommer fra.
»Du må godt få et barn med en anden mor, men fordi man ikke har en screeningsproces, så ser man sager med kvinder, som folk selv finder på Facebook. Og fordi man ikke anerkender surrogatforældreskab, har rugemoderen alle rettigheder. Det betyder for eksempel, at rugemoderen får barselsorlov, men at moderen, der står med en nyfødt, ikke kan gå på orlov med barnet«.
Det var en tilfældighed, at Louise Traberg Smidt efterhånden er blevet for barnløse, hvad forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen er for udvisningstruede bandemedlemmer.
»Jeg kunne godt mærke allerede på universitetet, at jeg hele tiden trak i retning af almindelige mennesker. Strafferet, familieret, udlændingeret. Det gik i kroppen på en helt anden måde end at blive corporate advokat med chesterfieldlounge«, siger hun.
19-årige Nadia Gullestrup Christensen er ægdonor: »Jeg giver mine æg til det samfund, der har givet mig så meget«»Da jeg begyndte som fuldmægtig, fik jeg en sag med et par, der var taget til Indien og havde fået tvillinger ved rugemor. De var strandet, fordi de ikke kunne få papir på deres børn. De måtte ikke blive i Indien, og Danmark ville heller ikke modtage dem. De endte i Irak, men måtte tage til Syrien for at få den dna-test, som Udlændingestyrelsen krævede. Det var meget ulykkeligt og varede over et år«.
Nej til købebabyer
Indignationen sidder stadig i hende, selv om hun godt er klar over, at Etisk Råd stadig slår korset tegn for sig, når man taler om professionalisering af dette område. Og selv om hun kender alle argumenterne fra folk, der mener, at naturens vej er den eneste farbare. Og selv om hun tager kraftigt afstand fra ideen om, at rige mennesker kan købe sig en ledig livmoder hos en fattig kvinde.
»Jeg ved ikke præcis, hvilken model, jeg vil foretrække. Men jeg ved, at vi med en professionel styret screening ville gøre en kæmpe forskel. I USA gør man det på den måde, og her kan kun mødre fra middelklasse og op komme i betragtning, og alligevel er det kun fem ud af 100, der lever op til kriterierne«.
For Louise Traberg Smidt handler de mange timer på døgnet, der ikke kan faktureres til nogen kunde om, at hun synes, kampen giver mening.
»For mig er det en enorm drivkraft at vide, at jeg på et tidspunkt vil kunne se tilbage på, at det her har jeg været med til at ændre. Og så er det livsbekræftende at hjælpe mennesker, der i ti år har kæmpet og haft et brændende ønske om at få barn«.
fortsæt med at læse
