Den bremse, som Socialdemokratiet og SF i weekenden satte på salget til en af fire interesserede købere, der var villige til at betale omkring 20 mia. kr. for Radius, får ikke Ørsted til at stoppe salgsbestræbelserne og beholde Radius og den elhandelsforretning, der også var til salg.
»Det er fortsat bestyrelsens vurdering, at Ørsted ikke er den bedste langsigtede ejer af de nævnte forretninger, og at det er i selskabets, aktionærernes og kundernes interesse, at de overgår til et nyt ejerskab«, skrev Ørsted mandag i en meddelelse til fondsbørsen.
Den aktuelle salgsproces er afbrudt, men Ørsted vil fortsætte sit arbejde med at udskille aktiviteterne i et selvstændigt selskab, som så kan frasælges, oplyste Ørsted.
For selv om Radius er et lille guldæg, som i en årrække har skaffet et årligt overskud på omkring 500 mio. kr. til Ørsted, der tidligere hed Dong, er det ikke et beløb, der for alvor betyder noget i en koncern som Ørsted med en omsætning på næsten 60 mia. kr., der i dag har langt større ambitioner end at være et regionalt elselskab på Sjælland.
Til gengæld er der andre, der gerne vil have fingrene i Radius, som i det sidst aflagte regnskab for 2017 kunne præsentere et overskud 571 mio. kr. før skat. At eje Radius er næsten som at trykke sine egne pengesedler eller opkræve skat direkte hos forbrugerne. For er der én ting, som alle borgere og virksomheder er nødt til at købe, er det strøm, og i hovedstadsområdet er 1 million kunder bundet til at være i kundekartoteket hos Radius, der har monopol på at føre strømmen frem til forbrugerne gennem distributionsnettet.
En af mulighederne er, at Radius bliver solgt til det sjællandske elselskab Seas-NVE, der i partnerskab med ATP var et af de fire selskaber, der var med i slutrunden om at købe Radius til en pris omkring 20 mia. kr.
Seas-NVE opfylder nemlig de betingelser, som S og SF satte, da de i weekenden skrev breve til finansminister Kristian Jensen (V). Hvis Radius sælges til et forbrugerejet selskab eller et selskab, hvor det offentlige ejer mere end 50 pct., vil partierne ikke modsætte sig det.
»Så længe det er opfyldt, kan det være sundt at få privat kapital ind, dansk såvel som udenlandsk«, skrev Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.
Forbrugerselskab med penge
Seas-NVE er det eneste af de forbrugerejede elselskaber, der vil have råd til at købe Radius. Pengene har Seas-NVE, fordi selskabet ejer 9 pct. af aktierne i Ørsted, som kan sælges for omkring 16 mia. kr.
Finansministeren har understreget, at man ikke som led i den salgsproces, der har været i gang siden juni sidste år, kan vælge Seas-NVE frem for de tre andre bydere.
Men der er ikke noget i EU’s udbudsregler, der forhindrer, at Ørsted senere sælger Radius og elforretningen til Seas-NVE, siger Carina Risvig Hamer, der er lektor på Syddansk Universitet og ekspert i udbudsret og erhvervsforvaltningsret.
»EU’s udbudsregler gælder, når det offentlige køber ind, men det her er et salg, og så er det ikke omfattet af de regler«, siger hun.
Ørsted vil dog skulle følge de almindelige forvaltningsretlige regler, og Ørsted må ikke sælge Radius under markedsprisen, så både staten og de andre aktionærer taber penge.
»Der må godt tages politiske hensyn, men de skal være saglige, og der skal være ordentlighed omkring økonomien«, siger Carina Risvig Hamer.
Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, understregede i weekenden, at man godt kan gå videre med et salg, hvis det bare opfylder partiets betingelser. Men han vil ikke udtale sig konkret om et muligt salg til Seas-NVE.
»Det kan jeg ikke kommentere, men jeg kan bare sige, at vi ser det som en mulighed at sikre et salg inden for disse principper. Altså enten forbrugerejet eller en ramme, hvor det offentlige ejer 50 pct. af kapitalen«, siger Benny Engelbrecht.
SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, siger, at hun »ville ønske, at finansministeren nu gik i tænkeboks for at opfylde de ønsker, som S og SF har«.
»Vi synes, det bedste ville være, at man fandt en måde til at få Radius på forbrugerejede hænder og væk fra Ørsted, som jo ikke vil have Radius længere«, siger hun.
Den anden mulighed, som de to partier har åbnet for, er at Radius sælges til et selskab, hvor det offentlige ejer mere end 50 pct. Men den mulighed er mere vanskelig at få øje på.
En tredje mulighed er, at Ørsted vælger at skaffe penge til den massive investering i grøn energi ved at udskille Radius som et selvstændigt selskab, der børsnoteres med en fortsat statslig ejerandel på mere end 50 pct.
Ørsted er vokset fra Radius
At Ørsted vil af med Radius, er helt naturligt, mener Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.
»Ørsted er siden Dong-sagen i 2014 blevet en stor international spiller inden for havvind. Det er en meget imponerende udvikling, og det at være blevet en stor respekteret global spiller på markedet for vedvarende energi hænger ikke nødvendigvis særligt godt sammen med at eje en mindre del af det danske elnet. Så det er helt naturligt, at de gerne vil sælge Radius«, siger han.
Allerede før salgsprocessen blev sat i gang 26. juni sidste år, havde Ørsted haft en grundig dialog med finansministeren, som havde inddraget de politiske partier bag forliget om Dong, som i dag hedder Ørsted.
Ørsted opstillede en række krav, som køberne skulle leve op til for at fjerne enhver tvivl om skattely, hvidvask og korruption, og planen var at salget skulle ske inden 30. juni i år.
Samtidig havde Ørsted stillet krav om, at det købende selskab skulle indgå en aftale med staten om ikke at videresælge Radius inden for en periode på fire år. I den periode skal Folketinget efter planen gennemføre nye EU-regler, der skal forhindre, at landenes kritiske infrastruktur – som for eksempel elnettet – sælges videre til lande som Kina og Rusland med de risici, det indebærer.
Dermed havde man »sikret hensynet til en egnet ny ejer af Radius«, skrev finansminister Kristian Jensen søndag i et svar til Mette Frederiksen, hvori han tilføjede, at regeringen vil give Socialdemokratiet ansvaret for, at salget nu er stoppet.
»Regeringen ser sig nødsaget til samtidig at begrunde aflysningen med, at Socialdemokratiet har ændret holdning«, skrev finansministeren.
Det afviser Benny Engelbrecht (S), der siger, at »regeringen ikke behøvede at spørge os«, før de solgte.
»Beslutningen om at aflyse processen er truffet af regeringen, og det har vi hverken direkte eller indirekte indflydelse på. Vi har alene tilkendegivet, i hvilket omfang vi ville kunne støtte en sådan proces, og de principper har regeringen så ikke villet leve op til«, siger han.
fortsæt med at læse
