Historien blev udgivet i marts 2019.
Den ældste på Mosegaarden, Sara på 16 år, er gået op på sit værelse. De små er puttet, så dagens råb, skrig og latter er erstattet med dybe vejrtrækninger og gryntende børnesnorken, der siver ud af børneværelsernes dørsprækker. Sara står og reder sit hår.
»Når andre hører, at jeg bor på et opholdssted, så tror de, at her ser ud som i en gyserfilm. Et nedlagt gammelt sted, hvor alle børnene bor i et kæmpe rum, hvor vi sover på madrasser. Der er også mange, der ikke tør spørge om noget«, siger Sara.
Hun sætter sig i sin dobbeltseng, som er lige så hvid som alt andet på værelset. Kommoden, hylderne på væggen og fåreskindet på gulvet. De rene linjer er kun brudt af gamle familiefotos. På væggen er et billede af hende og hendes plejemor, og på hylden står et billede af hendes biologiske forældre.
