Menneskelig betjening er blevet en luksusvare, som de færreste gider betale for.

Hans Davidsen-Nielsen: Der findes intet mere deprimerende end at køre gennem en provinsby, hvor koldbranden har ramt hovedgaden

Hans Davidsen-Nielsen ærgrer sig over, at levende betjening er blevet til en luksusvare. 
   Foto: Gregers Tycho/POLFOTO
Hans Davidsen-Nielsen ærgrer sig over, at levende betjening er blevet til en luksusvare. Foto: Gregers Tycho/POLFOTO
Lyt til artiklen

Min nabo spurgte før jul, om jeg også kunne have lyst til at melde mig ind i det lokale fitnesscenter. Han advarede på forhånd om, at det er en ufattelig kedelig form for motion, men hvis vi nu førte åndfulde samtaler mellem de fysiske strabadser, gik træningen sikkert lettere.

Således opfordret bestilte jeg en gratis time på nettet, og nu har jeg snart været medlem i et par måneder. Det har haft en nærmest mirakuløs virkning på mit dårlige knæ, så der er ingen grund til at klage, selv om man er tvangsindlagt til at høre høj gangsterrap og se ekstremsport på store fladskærme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her