Monopolet, der faldt
Historien om sværdslaget mellem Falck og Bios i Region Syddanmark er ikke kun en historie om noget, der udadtil ligner grove beskidte kneb; det er også fortællingen om et monopols fald.
Opgøret mellem konkurrenterne strækker sine rødder mere end 20 år tilbage i tiden. For inden det hollandske selskab Bios i sommeren 2014 vandt udbuddet af ambulancedriften i Region Syddanmark, havde Falck stået for driften i området gennem 95 år.
De første revner i de mange års monopol blev slået i 2001, da Falck som sædvanlig underskrev kontrakt med de hedengangne amter om at stå for ambulancedriften. Men nu havde flere firmaer fået nok.
Dansk Taxi Forbund klagede, og sagen røg til Klagenævnet for Udbud, der i april 2003 slog fast, at det er i strid med loven ikke at sende ambulancedriften i udbud.
Men monopolet blev først for alvor brudt med Bios’ sejr i 2014.
De lovede at levere ambulancedrift i regionen til en langt lavere pris end Falck, selv om det senere kom frem, at firmaet blev vurderet dårligere på kvalitet og leveringssikkerhed.
Falck klagede over afgørelsen.
Konkurrencerådet vil melde Falck til BagmandspolitietRejsen mod bunden
Bios når dog ikke at nyde mange måneders sejrsrus, før det begynder at gå skævt.
Firmaet oplever massive problemer med at tiltrække nok reddere til ambulancerne. Blandt andet fordi man er nødt til at rekruttere reddere, der er ansat hos Falck.
Som månederne går, udvikler problemerne sig til en regulær flugt fra regionen. Flere og flere reddere søger arbejde i andre regioner.
Bios mistænker allerede her, at Falck har en finger med i spillet, og i maj 2015 klager de til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over Falcks adfærd.
Regionen presser samtidig selskabet for at få dem til at leve op til kontrakten. Det sker ved at pålægge dem månedlige bøder.
I forsommeren 2016 afslører Bios et dundrende underskud på 42 millioner kroner. Det kommer også frem, at Region Syddanmark har forudbetalt 31,5 millioner kroner for meget til Bios.
Det hele falder på gulvet blot få uger senere, da selskabets danske division bliver erklæret konkurs ved skifteretten i Odense.
Slåskamp
Efter konkursen lader Bios frustrationerne få frit løb. Firmaet advarer Falck om, at man har i sinde at sagsøge dem for 90 millioner kroner.
På baggrund af Bios’ tidligere klage har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indledt en sag for at undersøge, om Falck har misbrugt sin magtposition til at presse Bios ud af markedet.
De mener blandt andet, at reddere er blevet mobbet til at undlade at søge over til Bios. Og at Falck i flere tilfælde har ansat reddere i dele af landet, hvor der ikke var behov for det.
Falck-ledelse var vel vidende om hemmelig planMen inden Bios gør alvor af sin trussel, vil de afvente styrelsens dom over Falck.
I mellemtiden er der sket markante ændringer i Falcks ledelse, og tidligere direktør i Falck Allan Søgaard er sammen med en stor del af bestyrelsen ikke længere i virksomheden.
I juni 2018 undskylder nuværende CEO, Jakob Riis, Falcks ageren over for Bios og kalder beskrivelsen af firmaets opførsel for »pinlig læsning«.
Han slår samtidig fast, at Falck ikke har overtrådt konkurrenceloven.
Hemmelig masterplan
Efter tre års undersøgelse offentliggør Konkurrencestyrelsen onsdag sin afgørelse, der er meget klar i mælet: Falck misbrugte sin dominerende stilling til at presse Bios ud.
I den fulde afgørelse fremlægger styrelsen en overvældende dokumentation bestående af adskillige interne Falck-mails, der dokumenterer, hvordan ledelsen er blevet præsenteret for en såkaldt masterplan til at lægge pres på Bios.
Planen gik blandt andet ud på at hyre flere kommunikationsbureauer til at plante negative historier i pressen, så det ikke var klart for hverken journalister eller modtagere, at det i virkeligheden var Falck, der stod bag.
Derudover oprettede Falck ifølge Konkurrencerådet en gruppe på et unavngivet socialt medie, der skulle ligne en protestgruppe, som var oprettet af utilfredse ambulancereddere i Region Syddanmark. Gruppen blev blandt andet brugt til at rekrutterede ’ambassadører’ for Falcks synspunkter.
Det store slag
Der gik ikke mange minutter, efter at Konkurrencerådet havde offentliggjort sin afgørelse, før Falck svarede igen med en anke til Konkurrenceankenævnet.
»Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forholder sig ikke til, hvorfor Bios gik konkurs, men kun til, om Falck har handlet på en måde, som begrænsede konkurrencen i markedet. Det er pinligt for Falck, at vi står i en
situation, hvor konkurrencemyndighederne kan skabe tvivl om vores ageren. Vi har ikke levet op til vores egne og omverdenens forventninger til Falck, men vi har ifølge vores juridiske rådgivere holdt os inden for konkurrencelovens rammer«, siger Falcks øverste chef, Jakob Riis, i en pressemeddelelse.
Oven på den reaktion afventer Konkurrencerådet nu nævnets afgørelse, før de gør alvor af truslen om at melde Falck til bagmandspolitiet.
Bios har endnu ikke sendt det tidligere varslede sagsanlæg i Falcks retning, men kort efter Konkurrencerådets afgørelse gjorde den hollandske virksomheds advokat det klart, at »sagen vil få store konksekvenser for Falck«.
fortsæt med at læse
