Den gode nyhed er, at rigtigt mange ikke-vestlige indvandrere ikke har de store problemer med at acceptere for eksempel kvinders ligestilling, homoseksuelle eller at tage afstand fra vold mod andre.
Den dårlige er, at et større mindretal tager kraftigt afstand fra de synspunkter.
En ny undersøgelse fra Als Research sammen med Danmarks Statistik der er lavet for ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet viser, at der i dele af indvandrermiljøerne findes holdninger, der strider direkte mod værdierne i det samfund, indvandrerne er flyttet til.
Kvinder skal kæde sig tækkeligt
17 procent af ikke-vestlige mænd og 14 procent af ikke-vestlige kvinder er enige i, at kvinder, der anses for at være udfordrende klædt, selv er ude om eventuelle seksuelle overgreb. Det er en holdning, der findes hos 5 procent af danske og vestlige mænd og kvinder.
Når det gælder homoseksualitet, så mener 22 procent af de ikke-vestlige mænd, at det ikke burde være accepteret i samfundet. Spørges vestlige og danske mænd om det, så deler 3 procent den holdning.
Hvis en mand fornærmes, så finder 19 procent af mændene med ikke-vestlig baggrund, at han om nødvendigt må forsvare sit omdømme »med magt«. Den holdning deles af blot 8 procent af de vestlige og danske mænd.
Og når det gælder sex før ægteskabet, så er det blot 1-2 procent af vesterlændingene, som finder det forkert. Til gengæld er det 24 procent af indvandrerne fra ikke-vestlige lande, der finder det uacceptabelt. Sker det med en partner, der har en anden kulturel eller etnisk baggrund, så finder 10 procent af indvandrerne imidlertid, at det er mere acceptabelt.
Kvinder er selv skyld i overgreb, hvis de går udfordrende klædt: Svar fra indvandrere i undersøgelse om ligestilling bekymrer ministerUndersøgelsen rummer andre tal, der viser, at integrationsudfordringerne er markante. Blandt andet har 47 procent af personerne med ikke-vestlig baggrund vanskeligheder - små eller store - ved at føre en længere samtale på dansk om hverdagsemner.
19 procent oplyser, at stort set alle deres nære venner har indvandrerbaggrund. 20 procent af mændene og 26 procent af kvinderne er meget religiøse, hvilket kan spille ind på deres opfattelse af ret og vrang og deres tolerance over for adfærd, der afviger fra det foreskrevne.
Ved godt, at det er kontroversielle spørgsmål
Forfatterne af rapporten fremhæver, at der for beboere i såkaldte ghettoer var flere, der afstod fra at deltage i undersøgelsen. Yngre deltagere sprang også fra i højere grad end ældre, når de skulle til at svare på spørgsmålene.
Ifølge undersøgelsen er der en klar sammenhæng med både køn, religiøs opfattelse og etnisk oprindelse, når der ses på holdninger til ligestilling og forventningerne til, hvad mænd kan og bør gå med til.
»Det kan således tænkes, at de personer, som er interesserede i at deltage i en undersøgelse om ligestilling og maskulinitetsopfattelser foretaget for Ligestillingsafdelingen på nogle punkter adskiller sig fra de personer, som ikke deltager i en sådan undersøgelse«, understreger forfatterne.
Og så kan det ikke udelukkes, at nogle af deltagerne godt ved, at emnerne er følsomme og at de svarer derefter.
»Endvidere er det undersøgers oplevelse, at mange personer med minoritetsetnisk baggrund generelt er ret bevidste om og opmærksomme på, at emnet for denne undersøgelse er forholdsvis politiseret«, tilføjer de.
Det betød, at flere af mændene lod vide, at svarene måske ikke ville være helt ærlige, når de handlede om kontroversielle spørgsmål.
Svært at håndtere to kulturer
At det kan være særdeles vanskeligt at manøvrere i overgangen fra kulturen, der er fulgt med fra oprindelseslandet til normerne i Danmark, fremhæves af flere af deltagerne.
»Hele tiden at skulle prøve at revurdere alt det, som intuitivt er noget, jeg har fået med mig ind i opdragelsen, det er faktisk meget ubehageligt«, mener en af deltagerne.
Manderollen er også belastende:
»Man må ikke udvise nogen former for svagheder og man skal hele tiden have denne her meget, meget stærke facade, der konstant er part og villig til at rykke fremad. Det må aldrig være følelser. Og hvis de følelser skulle komme ud, så skal det være vrede«, tilføjer en anden.
Flere hæfter sig ved de forskelle, der er på danskerne og indvandrerne. Som den 25-årige mand, der fremhæver, at der slet ikke er nogen negativ social kontrol danskerne imellem.
»Alle arbejder, alle er ligeglade med, hvem der skal lave mad, hvem der skal arbejde og hvem der tjener flere penge. Ja, der er 100 procent forskel«.
Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer fra 4.423 mænd og kvinder, nogenlunde ligeligt fordelt mellem indvandrere fra ikke-vestlige lande og vestlige og danske respondenter.
fortsæt med at læse
