Carsten Vestergaard nikker mod en brunbroget ko, som interesseret stikker mulen frem.
»Sådan en som den der, den bliver ikke insemineret igen. Yveret er simpelthen blevet for tungt og langt, og det gør den sårbar. Den kan komme til at jokke i patterne, og så går der let infektion i det«, siger han.
55-årige Carsten Vestergaard bor nord for Græsted og er konventionel mælkeproducent hos Arla og sidder med i selskabets repræsentantskab.
Her i staldens højre side står 120 stykker malkekvæg og slikker det sidste foder op fra gulvet. En blanding af græs, majs og rapskager. I den anden står lige så mange kvier, og et par få dage gamle kalve, som stadig har slim fra fødslen siddende i pelsen, kigger ud fra staldens mindste bokse.
Som producent er Carsten Vestergaard en af dem, der i praksis skal være med til at sørge for, at Arla når sit nye klimamål: I 2050 vil Arla være CO2-neutral. Og i løbet af det næste årti skal udledningen af drivhusgasser per kilo mælk reduceres med 30 procent.
Et skridt, som både er Arlas ret og pligt, mener CEO Peder Tuborgh.
»Det er det rigtige at gøre i forhold til, hvor verden er i dag. CO2-belastningen i verden er ikke holdbar. Og forbrugerne har en tydelig klimadagsorden. Man vil blive fravalgt af forbrugerne, hvis man melder pas på den dagsorden«, siger han.
»CO2-belastningen i verden er ikke holdbar, derfor skal vi være CO2-neutrale – og så er den ikke længere«I dag får de bedste af Carsten Vestergaards køer seks, syv eller otte kalve, inden de slutter som malkekvæg. Mælkeproduktionen topper typisk ved kalv nummer fire. Når en ko lige har kælvet, kan den give over 50 liter mælk om dagen. Gennemsnittet ligger på omkring 35 liter, og når den når ned omkring 20 liter om dagen, kommer den på rekreation inden næste insemination, siger Carsten Vestergaard.
Siden 2013 har Arla gennemført over 5.000 klimatjek af danske gårde. Carsten Vestergaard var en af de første mælkeproducenter, som fik gennemført et sådant tjek af sin produktion. Det viste, at hans CO2-aftryk ligger under gennemsnittet for danske mælkeproducenter.
De store klimagevinster for mælkeproducenterne ligger i at begrænse ressourceforbruget, mener Carsten Vestergaard.
»Det handler om at undgå spild. Bedre udnyttelse af ressourcerne er det vigtigste og bedste, vi kan gøre. Det foregår ved at gennemgå sin produktion for alt, hvad man bruger. Og så kræver det forskning og innovation. Jeg forestiller mig for eksempel, at vi på et tidspunkt skal køre med eltraktor. Men det er jo ikke mig, der skal opfinde den«.
Som led i Arlas nye strategi vil hans gård fremover blive målt på en række parametre, der påvirker klima og miljø. Og Carsten Vestergaard har en plan for nogle af de ting, han har tænkt sig at sætte i værk for at få en mere bæredygtig produktion.
Fra i år har han for eksempel planer om at skære kraftigt ned på sprøjtning mod insekter.
»Uanset hvor milde sprøjtemidler man bruger, kommer vi jo ikke udenom, at det går ud over biodiversiteten. Hvis en afgrøde er ved at vælte om af lus, vil vi sprøjte. Ellers ikke. Ofte vil mariehøns kunne løse problemet i løbet af nogle dage«, siger han.
Og så skal han i gang med en større proteinproduktion – måske hestebønner – som kan optimere foderet til køerne. Der skal desuden investeres i ny teknologi. Han vil også gerne producere energi, for eksempel ved hjælp af solceller, hvis ellers det kan blive rentabelt. Og på sigt skal hans køer leve længere, så han kan skære ned på antallet af opdrætskvæg, som ikke giver mælk de første to år.
Gennem de seneste år er Carsten Vestergaard desuden helt stoppet med at pløje sine marker.
»Nu nøjes vi med at harve og så. Det giver et lavt dieselforbrug, og det gavner biodiversiteten, når vi ikke pløjer. Og så mindsker vi udslip af lattergas fra jorden«, siger han.
Arlas mål om at blive CO2-neutral i 2050 er ikke et træk, der overrasker landbrugsøkonom og lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Jan Holm Ingemann.
»I årtier har vi ventet på en ketchupeffekt, hvor virksomheder i større stil sætter ind i forhold til bæredygtighed og klimaudfordringer. Andre i fødevareindustrien er kommet med lignende meldinger for nylig, så noget tyder på, at den ventede ketchupeffekt er på vej«, siger han.
Effekten skyldes forbrugernes krav om bæredygtige produkter. Et krav, der især er båret frem af de yngste generationer.
»Ungdommen gider ikke mere snak. Nu skal der handles. Så det er oplagt, fornuftigt og nødvendigt, at virksomheder som Arla melder sig ind i de her dagsordener, hvis de vil have en fremtid«, siger han.
Og skal man vende en så stor produktionsvirksomhed, som Arla er, er det nødvendigt at være visionær.
»Sølle mål får ikke nogen til at ændre noget som helst. Der skal opstilles udfordrende mål, hvis det skal batte noget. For det er en kæmpe operation, Arla står over for«, siger han.
Hvis Arla skal nå sit mål, er der samtidig brug for debat med forbrugerne, vurderer professor Peter Lund fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, der projektsamarbejder med Arla.
For en af de store udfordringer handler om, at der skal udvikles foder, som gør, at køerne udvikler mindre metan. Metangas udskilles, når køer bøvser, og skyldes særlige bakterier i køernes første maver.
»Det vil formentlig være muligt at opfinde en pille, der dræber de dårlige bakterier, der er skyld i metanen. Men vil vi som forbrugere acceptere den slags unaturlige tilsætningsstoffer i foderet? Kun hvis forbrugerne er med, kan sådan noget lykkes«, siger han.
fortsæt med at læse
