Arla vil være CO2-neutrale i 2050, og i løbet af det næste årti skal udledningen af drivhusgasser reduceres med 30 procent per kilo mælk.
CEO Peder Tuborgh, hvad er årsagen til den omlægning?
»Det er en proces, vi har været i gang med i længere tid. Men en så tydelig strategi havde ikke kunnet lade sig gøre for fem år siden. Dengang ville der nok have været en usikkerhed omkring, hvad det betød. Det er vigtigt at have opbakning fra landmændene, hvis det skal lykkes. Den opbakning er der i dag«.
Hvad er der sket de seneste fem år?
»Landmændene kan se, at noget af det, de har gjort, har vist sig at virke. Siden 1990 har de reduceret deres CO2-aftryk per kilo mælk med 24 procent. Den reduktion og den viden, der er tilvejebragt, hvor vi blandt andet har lavet klimatjek på gårdene efter en international standard, har betydet, at de kan se, at de kan gøre noget, der batter. Så har de lyst til at være med«.
Arla: Vi vil være CO2-neutrale i 2050Hvad bliver de tre vigtigste konkrete ting, som skal ændres?
»Det handler om at gå over til mere bæredygtig energi – det gælder også transporten af mælken og på mejerierne. I Sverige er vores transport allerede 100 procent bæredygtig, og det skal den også være i Danmark. På gårdene bliver det mere komplekst. Men det handler blandt andet om at anvende gødning til bioenergi. Det handler også om genetisk at udvikle køer. Man ved, at nogle køer udvikler mindre CO2 end andre«.
I vil gerne samarbejde med industri, universiteter og politikere om løsninger. Hvad ønsker I jer af politikerne?
»Først og fremmest kan industri og universiteter komme langt af egen kraft. Hvis politikerne begynder at detailstyre, kommer vi til at tage for små skidt«.
Vil I tage større skridt, hvis der ikke er politiske krav?
»Så simpelt er det ikke. De skal sætte mål op, og det gør de også. Men det vigtigste er, at de forlanger, at vi sætter mål op og lever op til dem. Så kommer innovationen. Der er meget mere iderigdom ude end inde på Christiansborg. Ingen kender alle de løsninger, vi har brug for frem mod 2050. Så hvis vi har ét ønske, er det, at de sætter flere midler af til at udvikle klimaløsninger – og ikke skærer i forskningen«.
Hvorfor holder I fast i mælken? I kunne jo også vælge at gå en mere plantebaseret vej og komme uden om køerne?
»Vi er et mejeri. Anerkendte forskningsstudier viser, at mælkens næringsværdi er så høj, at selv om der udledes CO2, er mælken det næringsstof du kan indtage, hvor næringsværdien er mest CO2-effektiv. Men vi skal absolut nedbringe vores CO2-aftryk yderligere. CO2-belastningen i verden er ikke holdbar, derfor skal vi være CO2-neutrale – og så er den ikke længere«.
Hvornår kan forbrugerne i Danmark købe den første liter klimavenlige mælk fra Arla?
»Der går et stykke tid, inden vi har CO2-neutrale produkter. Men i slutningen af 2019 eller starten af 2020 har vi et nyt produkt på markedet, der er mere CO2-venligt end det, vi har i dag«.
Hvem skal betale for den her omstilling?
»På den korte bane kan det blive en smule dyrere for landmændene. Men på den lange bane tror jeg ikke, det bliver meget dyrere. Der er faktisk en tydelig sammenhæng, der viser, at de landmænd, der har den bedste økonomi, også er dem, der har det laveste CO2-aftryk. Det er fuldstændig entydigt. Det handler om at spare på ressourcerne. Det er det, der giver mig tro på det her på den lange bane: Hvis økonomien kan være med til at drive hjulene, er der en vej frem«.
Handler det her om at redde klimaet, eller handler det om at redde Arla?
»Man skal være drevet af en reel interesse i at skabe klimaforbedringer for at gå ind i det her. Og det går hånd i hånd med, at vi gerne vil være her om flere generationer. De to ting kan ikke skilles ad«.
Du kan ikke se Arla fortsætte, hvis ikke I gør det her?
»Jo, i nogle år som mange andre virksomheder. Men på et eller andet tidspunkt vil man få det svært«.
fortsæt med at læse




























