I gårdhaven til et lille bondehus i gasbeton sidder to danske mænd og ryger cigaretter. De har hver en kalashnikovriffel i skødet, som de kaster over skulderen. De giver hånd og præsenterer sig som Hussein og Ismet.
»Eller heval Hussein, hvis det skal være helt efter bogen«, korrigerer den ene på klingende jysk.
»Hernede siger man ’heval’ i stedet for kammerat«, fortsætter han.
Hussein og Ismet lyder ikke umiddelbart som de mest oplagte borgerlige navne til to etnisk danske mænd med oprindelse et sted i Jylland. De to mænd i jeans og sorte jakker hed også oprindeligt noget helt andet, men som manden, der præsenterer sig som Hussein, siger:
