De mange blomster til minde om terrorangrebet tidligere på måneden er så småt begyndt at visne. Samtidig har de to moskeer, hvor skyderiet fandt sted, igen åbnet sine døre efter at have fjernet de blodplettede gulvtæpper. Hverdagen er ved at vende tilbage i Christchurch i New Zealand, som har vakt hele verdens beundring for at have besvaret had med sammenhold og mørke med lys.
Alligevel er alt ikke som før.
For blandt de ofre i Christchurchs lille muslimske samfund, der overlevede massakren, er det første lammende chok kun lige ved at aftage. Forude venter en opgave, de aldrig havde set komme, hvor de ikke blot skal lære at leve med sorgen over dem, der døde. Hver især skal de også i deres eget indre finde svar på, hvorfor det lige var dem, der undslap døden i kugleregnen, og om man kan glemme eller tilgive en terrorist og massemorder – i hvert fald så meget, at resten af ens liv her på Jorden ikke fryser til i had og vrede. For 58-årige Nadeem Khan synes vægten af disse to spørgsmål at være ubærlig. Han føler lede ved at være i live.
Efter terrorangrebet er venner og familie fra USA, Australien og Pakistan kommet rejsende for at bo hos ham og hans kone. Deres parcelhus lidt uden for centrum af Christchurch ligner et vandrerhjem med madrasser på gulvet i alle værelser. Selv er Nadeem Khan og hans kone flyttet ud i garagen, fordi der ellers ikke ville være plads til alle gæsterne.
