Den konservative leder, Søren Pape Poulsen, vender i forbindelse med valgudskrivelsen rundt og udelukker enhver mulighed for at basere en eventuel borgerlig regering på Rasmus Paludan efter valget.
Rasmus Paludan er dømt for racisme og advokerer direkte for en form for etnisk udrensning med deportation af tusinder af danskere med udenlandske aner. Hans hetz mod udvalgte befolkningsgrupper vækker hos kritikere mindelser om nazismens retorik. Alligevel ville Søren Pape Poulsen i sidste uge ikke udelukke at basere en eventuel borgerlig regering på hans parti, Stram Kurs’, eventuelle mandater.
»Det er ikke Sverige, det her. Der er ikke nogen mandater, der er finere end andre. Men jeg har meget, meget svært ved at se, hvad i alverden vi skal samarbejde om«, sagde Søren Pape Poulsen til Politiken.
I Sverige vil de øvrige partier ikke basere et regeringssamarbejde på det højrenationale parti Sverigedemokraterna.
I dag siger den konservative formand, at Rasmus Paludan »taler had mod bestemte befolkningsgrupper« og »står for noget, som vi i hvert fald ikke står for«.
»Jeg har fået det her spørgsmål, kan jeg sidde i en regering, der baserer sig på hans stemmer? Så vil jeg sige: Nej, det kan jeg ikke, fordi hvordan skulle sådan en regering overhovedet fungere? Det ville jo kræve, at man så sagde: Kære Rasmus, kan vi få lov til det og det og det. Det kan jeg i hvert fald ikke se for mig overhovedet«, siger Søren Pape Poulsen.
Retorik fra »mellemkrigstiden«
Venstres politiske ordfører, Britt Bager, sagde i sidste uge, at statsminister Lars Løkke Rasmussen efter valget ville tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt man vil basere en eventuel regering på ekstremistens eventuelle mandater. Så længe ventede Lars Løkke Rasmussen ikke.
»Jeg kommer ikke til at kunne bygge en regering på en politisk dialog eller en politisk indrømmelse til det parti, du nævner der. Det kommer ikke til at ske«, sagde Lars Løkke Rasmussen, der tidligere har udtrykt stor bekymring for at give Rasmus Paludan den opmærksomhed, som han så åbenlyst gerne vil have.
»Altså, at gå op imod grundlovens ord om religionsfrihed og forbyde en bestemt religion, at udtrykke, at mennesker, der har været i Danmark i generationer, og som er danskere og har fået dansk statsborgerskab, de skal deporteres, altså, det skal man tilbage til mellemkrigstiden Europa for at kunne se afspejlet tilsvarende i den danske politiske debat. Derfor siger det sig selv, at det er fuldstændig uladsiggørligt, at jeg skulle række ud efter sådan nogle synspunkter. Det kommer ikke til at ske«, sagde Lars Løkke Rasmussen efter valgudskrivelsen.
Vendingen kommer, efter at blandt andre den radikale leder, Morten Østergaard, kraftigt og indigneret har opfordret de øvrige partier til at udelukke et fremtidigt samarbejde med Rasmus Paludan, hvis nystiftede parti, Stram Kurs, i flere målinger ligger lige over spærregrænsen, hvilket dog er omfattet af statistisk usikkerhed.
Morten Østergaard glæder sig over bevægelsen, men undrer sig stadig.
»Jeg synes, det er lidt opsigtsvækkende, at det tilsyneladende er faldet både Pape og Løkke så svært at komme til den konklusion, som jeg synes, de arbejder sig i retning af, nemlig, at når det handler om at bringe sig i ledtog med folk, der baserer sig på fascisme – ting, vi ganske rigtig ikke har set siden 30’erne – så er der ligesom ikke plads til uld i mund. Så må man sige klart nej, eller også er man med til at legitimere, at det kan lade sig gøre«, siger Morten Østergaard, der stadig efterlyser, at Lars Løkke Rasmussen helt uden omsvøb garanterer, at han ikke bliver statsminister på Stram Kurs’ mandater.
De nye signaler kommer også, efter at det er kommet frem, at Rasmus Paludan har fået flere domme. I en straffesag i 2014, der blev anket i 2015, var han tiltalt for i flere e-mails at have hånet og fornærmet en politiassistent fra Københavns Politi som en »kriminel snothvalp«, »ulækker«, »følelsesmæssig uligevægtig« og »ildelugtende slum«, skriver Ekstra Bladet.
I retten forklarede Rasmus Paludan, at en færdselsulykke i 2005 havde forårsaget en hjerneskade, der ændrede hans personlighed. Efterfølgende har det været »meget svært at tolerere andre menneskers fejl uden selv at blive meget frustreret«, skal han ifølge Ekstra Bladet have forklaret i retten. I april i år blev Rasmus Paludan idømt 14 dages betinget fængsel for racistiske udtalelser. Den dom er anket til landsretten.
Lars Løkke Rasmussen bliver også udfordret fra højre af partiet Nye Borgerlige, der stiller ufravigelige krav til en endnu strammere udlændingepolitik. Her var Lars Løkke Rasmussen efter valgudskrivelsen mindre specifik, men stillede sine egne røde linjer op.
»Danmark er en lille åben økonomi, der hænger sammen med resten af verden. Det bliver i øvrigt understreget af den valgkamp, vi nu får, hvor vi både skal diskutere Europa og national politik på samme tid«, sagde Løkke og gjorde internationale konventioner til en rød linje.
»Derfor vil man jo aldrig se mig som statsminister for en regering, der vender ryggen til de internationale konventioner, eller som helt åbenlyst siger, at der gælder nogle spilleregler, men dem ser vi stort og højt på i Danmark. Det kommer ikke til at ske«, sagde Lars Løkke Rasmussen.
fortsæt med at læse
