Hospitalerne er så pressede på både tid og penge, at overlægerne har svært ved at udføre selv simple forskningsprojekter.
Det er hovedkonklusionen i en rapport fra Overlægeforeningen. Den viser, at 62 procent af danske overlæger siger, at det inden for de seneste 5 år er blevet vanskeligere at bedrive klinisk forskning på offentlige danske hospitaler.
Og klinisk forskning er livsvigtigt.
»Der er uden tvivl mange liv at redde i de områder, der ikke bliver forsket i. Det kan eksempelvis være antibiotikaforskning. Vi ved, at flere og flere bliver resistente, og vi ved også, at vi kan nå langt på området, hvis vi forsker i det. Men det sker ikke, fordi der ikke er midler til det. Og det vil komme til at koste liv«, siger Klaus Peder Klausen, der er næstformand i Overlægeforeningen.
Han siger, at et af problemerne er, at de offentlige midler er blevet færre, og at ingen har det forkromede overblik.
»Det er vigtigt at holde sig for øje, at det her er et offentlig område. Det offentlige system bør have overblikket og vurdere, når et felt skal løftes. Men det er der ingen, der gør. Ingen har det overblik over forskningsområdet, og ingen tager ansvar for, at forskningsområdet er en del af at drive et godt sundhedssystem for alle patientgrupper«, siger han.
Problemet er, at en stor del af den kliniske forskning i dag finansieres af private virksomheder og fonde.
»Når det er svært at få finansieret forskningen af det offentlige, går man som læge, der gerne vil forske, til private fonde og virksomheder. Det er godt, at det private løfter så meget, men de har det ikke som mål at gå ind at dække bredt. De vælger dels ud fra egne interesser, og dels ud fra hvad de mener er væsentligt. Men det efterlader mindre prestigefulde dele af forskningsområderne til ingenting«, siger han.
»Et demokratisk problem«
Heine Andersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet, og som gennem mange år har beskæftiget sig med forskningsområdet, er enig.
»Man kan ikke forlange af de private fonde og virksomheder, at de dækker hele feltet. Men som de store spillere, de er, burde de tage mere hensyn til helheden, og det er et demokratisk problem, når det offentlige ikke sørger for det.«
Novo Nordisk Fonden, der alene i år har afsat 600 millioner kroner til klinisk forskning, er enig i, at de ikke har som førsteprioritet at dække bredt, men mener heller ikke, at det er deres opgave.
»Vi er et supplement til det arbejde, velfærdsstaten gør. Vi har uafhængige eksperter, der vurderer de projekter, der søges støtte til. Hvert projekt konkurrerer på eget vilkår, og der kommer kvalitet i første række. Statslige organisationer som Forskningsrådet skal i højere grad end os sikre det brede perspektiv. Det er klart, at vi ikke lægger alle midlerne i et felt, og på den måde kommer der diversitet i vores uddelinger, men det er ikke politik for os. Det er kvaliteten, der er afgørende«, siger Birgitte Nauntofte, der er direktør for Novo Nordisk Fonden.
Heine Andersen peger desuden på et andet problem med privat finansiering. Det er, at de ikke altid betaler de fulde omkostninger for forskningsprojekterne. På den måde skal nogle af de institutioner og projekter, der modtager støtte, finde resten af midlerne andre steder. Eksempelvis fra offentlige bevillinger, der ellers var beregnet til andre områder.
»Det udsulter områder, som fondene ikke prioriterer højt,« siger han.
Mange forsker i fritiden
Klaus Peder Klausen fra Overlægeforeningen siger, at det ikke er viljen til forskning, der mangler.
»Vores undersøgelse viste, at de fleste overlæger gerne vil forske. Men midlerne er der ikke. Faktisk ser vi, at mange forsker i fritiden. Og de udretter ting. Men det er intet, i forhold til hvad man kunne, hvis det var en integreret del af ens arbejdsliv«, siger han.
Politiken har talt med Ulla Astman, der er næstformand i Danske Regioner. Hun genkender kritikken fra overlægerne. Hun siger samtidig, at regionerne også er pressede på økonomien, og at de bliver nødt til at prioritere behandling af det stigende antal patienter.
»Vi kan ikke afvise patienter ved døren«, siger hun.
Samtidig fortæller hun, at regionerne netop har afsat et årligt beløb på 10 millioner kroner til uvildig forskning.
»Det er jo en dråbe i vandet i forhold til Novo Nordisk Fondens 600 millioner, men det er noget«, siger hun.
En af dem, der forsker for Novo Nordisk Fondens penge, er Anders Perner. Han er overlæge på Rigshospitalets intensivafdeling og forsker i behandling af blodforgiftning. Han fik afslag på støtte fra staten, selv om han tidligere har forsket i samme emne og har reddet liv.
