En sag om en dansk hjemløs, som onsdag skal have behandlet en sag om bøde og zoneforbud i byretten i København, får regeringens støttepartier til at kræve loven, der forbyder hjemløse at opholde sig i utryghedsskabende lejre, afskaffet og ikke blot ændret.
Tirsdag 30. oktober sidste år blev den 52-årige André Christiansen anholdt, da han efter Københavns Politis opfattelse havde etableret en såkaldt utryghedsskabende lejr ved Regensen-kollegiet i København.
Den hjemløse havde en ellers en aftale med kollegiet om, at han kunne overnatte i deres søjlegang ved Rundetårn. Han har en årelang tilknytning til kvarteret og er kendt i området omkring Kultorvet i København som ordentlig og omgængelig.
André Christiansen fik en bøde, som han afviste at betale, og han blev tildelt et zoneforbud i hele Københavns Kommune, som han kom til at overtræde, da han skulle afhente noget medicin på Nørrebro. Derfor blev han tiltalt for overtrædelse af lovgivningen.
R: Lovgivning slår fejl
I et særskilt punkt i forståelsespapiret mellem regeringen, SF, EL og R, der danner grundlag for S-regeringen, fremgår det, at lovgivningen skal præciseres, så det tydeliggøres, at hensigten var at sætte ind over for permanente lejre og ikke enkelte hjemløse.
En præcisering er et skridt i den rigtige retning, lyder det, men støttepartierne vil helt afskaffe loven.
»I SF vil vi helst af med de regler. Lovgivningen rammer skævt, og det giver ikke mening, at en mand som André bliver ramt«, siger retsordfører Karina Lorentzen (SF).
Hos Radikale Venstre mener retsordfører Kristian Hegaard, at den aktuelle sag bør fremskynde processen.
»Lovgivningen har slået fejl, når man bekæmper de hjemløse i stedet for at bekæmpe årsagen til hjemløsheden«, siger han.
Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, ser positivt på en præcisering af loven, men tvivler på, at det kan undgå at være diskriminerende. Hun mener også, at loven bør afskaffes.
»I sidste ende tror jeg, at man bliver nødt til at afskaffe det. Man kan jo ikke præcisere det, så det kun gælder for udenlandske hjemløse. Det er jo diskrimination«, siger hun.
Sag er utilstedelig
Advokat Knud Foldschack, der er den hjemløses forsvarer, betegner sagen mod hans klient som utilstedelig:
»Det er en sag mod en sagesløs person, som har fungeret problemfrit i årevis, men som nu betaler prisen for Folketingets lovsjusk«, siger han.
Folketingets stramninger i lovgivningen i 2017 og 2018 var tilsigtet store grupper af tilrejsende østeuropæere, som i sommeren 2016 søgte til fortrinsvis København. Formelt kunne lovgivningen ikke rettes mod østeuropæere, fordi det ville blive opfattet som diskriminerende. Langt de fleste sigtelser for overtrædelser af lovgivningen er givet til østeuropæere. I flere tilfælde er også danske hjemløse blev mødt med bøder og zoneforbud.
Regering fastholder loven
Regeringen er ikke interesseret i at afskaffe loven mod utryghedsskabende lejre. Den har haft en positiv effekt, siger Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus.
»Det har mig bekendt ført til, at antallet af lejre er stærkt minimeret, og på den måde har det været godt. Det har så også haft den negative sideeffekt, at nogle enkelte hjemløse har oplevet at få bøder eller forbud mod at opholde sig i bestemte byer, og det var ikke intentionen«, siger han.
Domstolene har i tidligere sager afvist at dømme hjemløse for etablering af utryghedsskabende lejre, da de eksempelvis lå og sov på Strøget i København.
Ifølge strafferetsprofessor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet vil det være domstolene, som i tvivlstilfælde trækker grænserne set i lyset af formålet med reglerne.
»Det kan næppe være anderledes. I de fleste tilfælde vil der ikke være tvivl om anvendelsesområdet, og praksis viser, at domstolene vil være tilbageholdende med at strække reglerne længere, end der er klar dækning for«, siger han.
Sagen i Københavns Byret forventes afsluttet onsdag.
fortsæt med at læse
