Det kniber gevaldigt med at holde styr på de mange udlændinge på tålt ophold med daglig opholds- og meldepligt på et udrejsecenter.
Ifølge den seneste opgørelse fra Udlændingestyrelsen var det 30. juni 89 personer, der var på tålt ophold, og heraf havde 61 opholds- og meldepligt på et opholdssted – i praksis Kærshovedgård eller Udrejsecenter Sjælsmark.
Men langtfra alle de 61 overholdt på det tidspunkt deres pligt. Rigspolitiet oplyser således til Politiken, at »33 af de 61 personer på tidspunktet for Udlændingestyrelsens opgørelse pr. 30. juni 2019 var efterlyst i Det Centrale Kriminalregister (KR), idet de var meldt udeblevet fra indkvarteringsstedet af indkvarteringsoperatøren«.
Fra Dansk Folkeparti kalder retsordfører Peter Skaarup det »meget kritisk, at så mange er væk«.
»Der var jo en grund til, at man lavede meldepligten og opholdspligten, og det var, at man skulle holde styr på de pågældende, indtil de kunne sendes hjem. Det faktum, at der så få der reelt er til stede, viser hvor lidt styr der er på det her, og det må regeringen forholde sig til«, siger Skaarup.
EL: meningsløst
Også hos Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, vækker det opsigt, at over halvdelen var efterlyst.
»Det er en stor andel, som er gået under jorden, eller som vi ikke har styr på, og for mig at se virker det ret meningsløst, at vi bruger så mange ressourcer på mennesker på tålt ophold«, siger hun og tilføjer:
»Når der er tale om mennesker på tålt ophold, er de beskyttet af konventioner. De er forfulgte og kan ikke bare sendes ud af landet, og man kan ikke bare få dem til at tage frivilligt ud af landet, hvilket har været Inger Støjbergs (V) pointe med at gøre det så surt som overhovedet muligt at skulle være på Kærshovedgård«.
Hvad er jeres løsning så, skal vi lade være med at have et kontrolregime?
»Ja, jeg synes, vi skulle bruge energien anderledes og sikre, at de mennesker, der er her, og som vi ved skal være her i lang tid, fordi de er på tålt ophold, også bliver behandlet ordentligt«.
Kan man så ikke sige, at så vinder de, de, der ikke overholder opholds- og meldepligterne. De udebliver bare, og som konsekvens af det, siger I: Så lad os droppe de regler?
»Næ, jeg synes ikke, man kan tale om nogen, der vinder, når vi taler om mennesker på tålt ophold. Det er mennesker, der er kommet til Danmark, fordi de har været personligt forfulgt eller politisk forfulgt i deres oprindelsesland ...«.
Og så begår de virkelig hård kriminalitet i Danmark ...
»Og så begår de kriminalitet i Danmark. Der synes jeg ikke, man kan tale om nogen vindere; vi plejer ikke at sige, at mennesker, der er kriminelle, er vindere – tværtimod. Hvis man begår kriminalitet i Danmark, skal man straffes for det, det giver bare ikke mening at forsøge at presse mennesker til at tage tilbage til det land, de er flygtet fra, fordi de er personligt forfulgt«, svarer Rosa Lund.
Regeringen droppede for nylig den tidligere regerings ønske om at placere blandt andre udlændinge på tålt ophold på øen Lindholm. Politiken ville gerne have interviewet udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om sagen, men han sender i stedet en skriftlig kommentar.
»Vi har en gruppe personer på tålt ophold, som vi ikke ønsker her i Danmark, men som vi på nuværende tidspunkt desværre heller ikke kan sende hjem, fordi de risikerer at blive udsat for eksempelvis dødsstraf eller tortur i hjemlandet. De skal som udgangspunkt tage ophold på et udrejsecenter, hvor de er underlagt opholds- og meldepligt. Det står dem dog frit for at forlade landet, og de har ikke pligt til at fortælle det til myndighederne«, lyder det.
fortsæt med at læse
