Den kommende finanslov må ikke skabe mere ulighed i Danmark. Så klar er udmeldingen fra Enhedslistens leder, Pernille Skipper, forud for partiets årsmøde i weekenden. Det vil nemlig være at krydse en af Enhedslistens såkaldte røde linjer, hvis finansloven fører til, at skellet mellem rig og fattig udvides.
»Vi stemmer ikke for en finanslov, der øger uligheden. Vi har tilmed sagt, at denne finanslov skal øge ligheden. Vi skal omfordele fra top til bund med den første finanslov. For i alt for mange år er det gået den anden vej«, siger Pernille Skipper.



























