En lang række afviste asylansøgere forsvinder i Danmark og lever nu illegalt i lande som Tyskland og Frankrig, hvor de vil prøve at søge asyl på ny.
På bare tre år er 3.593 afviste asylansøgere i Danmark forsvundet og efterlyst af politiet, viser nye tal i en aktindsigt fra Rigspolitiet. En del af dem har opdaget en regel i det europæiske asylsystem, som gør det muligt at søge asyl igen i et nyt land, hvis de først skjuler sig i 18 måneder.
En af dem er somaliske Daahir, der har fået inddraget sin opholdstilladelse i Danmark og nu lever i skjul i Paris.
»Jeg vil søge asyl her og se, om de siger ja eller nej. Jeg skal bare vente halvandet år. Så kan jeg søge igen«, siger Daahir, da Politiken møder ham på gaden i Paris.
Politiken har talt med 16 afviste asylansøgere, der er forsvundet fra det danske asylsystem, samt kilder i Danmark, der er i kontakt med afviste asylansøgere under jorden. Mange af de afviste er nu i Tyskland og Frankrig. De fortæller, at de venter på en ny chance for at søge asyl, og flere af dem siger, at de vil skjule sig i 18 måneder, før de søger igen.
Det er imod hensigten med det europæiske asylsystem, at asylansøgere søger asyl flere gange, vurderer juraprofessor Thomas Gammeltoft-Hansen fra Københavns Universitet.
»Det viser jo, at alt det, som asylsystemet blev sat i verden for at forhindre, nemlig asylshopping – at den samme person kan prøve lykken i mere end ét land – er man ikke nået i mål med«, siger Thomas Gammeltoft-Hansen, der har speciale i migration og asylret.
Voksende problem
For nogle af de afviste lykkes det at få asyl i et nyt land. Det fortæller flere afviste asylansøgere fra Danmark til Politiken, og det samme ser Thomas Gammeltoft-Hansen i sin forskning. Han kan ikke sige, hvor stort problemet er, men vurderer, det er voksende.
Formålet med det europæiske asylsystem, som kaldes Dublin-forordningen, er, at ét land som udgangspunkt er ansvarlig for en persons asylsag.
Hvis en person får afslag på asyl i Danmark og tager til Frankrig og søger asyl igen, kan Frankrig derfor sende personen tilbage til Danmark. Men hvis personen skjuler sig, så det ikke lykkes Frankrig at sende ham eller hende tilbage inden for 18 måneder, er Danmark ikke længere ansvarlig, og så kan han eller hun søge asyl på ny i Frankrig.
Reglen er lavet for at sikre, at en asylansøger ikke havner i et spil mellem to lande, hvor ingen vil tage ansvar for personen. Men reglen kan også udnyttes til at få en ny asylchance efter at have levet i skjul.
»Det viser jo, at der er nogle huller, og at Dublin-systemet ikke fungerer. Det er et alvorligt problem for medlemslandene, for de har jo ikke nogen reel kontrol over, hvem der opholder sig i deres land«, siger Bassah Khalaf, der er lektor i asylret og EU-ret ved Syddansk Universitet.
Kendskabet til 18-måneders reglen er udbredt. Dansk Flygtningehjælp oplever ofte, at afviste asylansøgere har hørt om reglen og overvejer at gå under jorden.
»Der er mange, der spørger, om det er rigtigt, at de kan søge igen, hvis de tager til Tyskland og venter i 18 måneder. De vil gøre næsten hvad som helst for at undgå at rejse hjem, fordi de er så bange«, siger asylchef Eva Singer.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at asylsystemet er »fejlslagent«:
»Jeg synes, at den her 18-måneders regel er forkert, og at den bør fjernes«.
fortsæt med at læse
