Julen har bragt velsignet bud, men den bringer også hundredtusinder af danskere tværs over landet, når særligt sjællændere rejser vestpå for at holde jul i Jylland og på Fyn.
Det resulterer normalt i lange bilkøer, trafikuheld og frustrerede rejsende, når hele Danmark skal på farten på samtidigt. Men ifølge Vejdirektoratet, så falder julen i år særdeles fordelagtigt for de rejsende, da den kommende weekend kort før jul gør, at trafikken fordeler sig mere jævnt end normalt.
»Vi har trafikken godt delt ud. Flertallet er nu mere eller mindre gået på ferie. Vi forventer lidt mere trafik end normalt til eftermiddag, men morgenen i dag har faktisk været mindre travl end på en ganske almindelig fredag«, siger Mette Nedergaard, der er vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Af samme grund forventer Vejdirektoratet derfor ikke de store forsinkelser på vejene i tiden op til juleaften, og i direktoratets trafikprognose før julen, er det kun fredag eftermiddag og om formiddagen lillejuleaften, at man forventer længere rejsetid på især den Sjællandske vestmotorvej, motorvejen E20 over Fyn, strækning E45 mellem Kolding og Aarhus og på rute 21 fra Holbæk til Sjællands Odde.
Til gengæld anbefaler styrelsen, at man undlader at køre i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 15.00 den 26. december på anden juledag, hvis man vil undgå den værste trafik, da det erfaringsmæssigt er en af de travleste dage på de danske veje.
Selv om snevejr ud fra vejrudsigterne ser ud til at lade vente på sig, så opfordrer Mette Nedergaard alle julebilister om at være ekstra opmærksomme på deres medtrafikanter, da det er en anden type trafikanter, der kører i helligdagene.
Stormvejr afløses af klassiske decemberskyer»Husk at holde afstand, husk at holde til højre, og prøv at hold jer uden for de tidspunkter, der står i vores prognoser« siger hun, og anbefaler, at man tjekker vejdirektoratets hjemmeside trafikinfo.dk eller lytter til P4’s trafikmeldinger undervejs, så man nemmere kan undgå eventuelle køer og uheld.
40 procent flere tager toget
Måske skyldes de rolige veje, at mange flere danskere end sidste år tager toget vestpå.
Hos DSB har man i de senere år oplevet et stor tilbagegang især på strækningen over Storebælt, men i år melder togselskabet om en stor fremgang i togtrafikken.
»Vi oplever en rekordtilstrømning i togtrafikken. Den ligger 40 procent højere end sidste år. Vi kan mærke, at der er mange der tager toget, fordi det klimamessige aftryk er mindre end i bil og færge, især blandt de unge«, siger Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB.
Billige orange togbilletter giver for første gang busserne baghjulPå trods af de rekordmange togrejsende, forventer Tony Bispeskov, at der nok skal være plads til de mange rejsende. For 90 procent af de rejsende har bestilt en pladsbillet, og det gør det nemmere for DSB at få et overblik over mængden af rejsende, og sætte tilsvarende flere vogne ind.
»Vi regner med at der er over en halv million rejsende i dag. Og i juledagene er det flere hundredtusind der vælger at komme frem og tilbage til julen med tog«, siger Tony Bispeskov og oplyser, at der stadig er godt med billetter, hvis man overvejer at tage toget, men at man skal til at skynde sig lidt, hvis man vil sikre sig en pladsbillet.
DSB og Banedanmark har i år sat over 100 julehjælpere ind, der står klar på landets stationer og banegårde til at svare på spørgsmål angående togrejsen.
Ekstra færgeafgange
Hos færgeselskabet Molslinjen, der blandt andet sejler ruten Odden-Aarhus, var der på de allertravleste rejsedage sidste jul større end nogensinde, og selv med tre færger i pendulfart, var der ikke plads til alle interesserede.
Det har man i år forsøgt at komme til livs ved at sætte en ekstra hurtigfærge, som normalt sejler på Bornholmslinjen, på ruten mellem Sjælland og Jylland i mellem den 22. og 27. december, så nye passagerer bliver budt velkommen på færgen over Kattegat med et »Kom-bar’do« hvert 45. minut.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse, hvor de også melder om mere end 160.000 rejsende mellem Aarhus og Odden sidste år.
fortsæt med at læse




























