Det er sjældent den mest produktive landbrugsjord, der skal indgå i naturprojekter. Men der er både følelser og økonomi i det, og derfor tager jordfordeling tid.

Jordfordeling til natur- og klimaprojekter er et stort puslespil

Landbrugsstyrelsen er for tiden i gang med en omfattende jordfordeling i Nordsjælland, hvor Søborg Sø skal genskabes. Efter det våde efterår er det nemt at se, at området engang var en sø.

 

 Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Landbrugsstyrelsen er for tiden i gang med en omfattende jordfordeling i Nordsjælland, hvor Søborg Sø skal genskabes. Efter det våde efterår er det nemt at se, at området engang var en sø. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Når landbrug skal erstattes af natur, for eksempel i ådale eller ved genskabelse af søer, der er blevet afvandet, går et større puslespil i gang for at få fat i den relevante jord og samtidig give landmændene mulighed for at få ny jord i nærheden, hvis de ønsker det.

Det kaldes jordfordeling. Og det vil blive centralt, når der som led i klimaindsatsen skal sættes gang i et omfattende ophør af dyrkning af kulstofrig, lavtliggende jord. En jordtype, som har et stort udslip af klimagasser, når den dyrkes. I aftalen om finansloven 2020 afsættes 2 milliarder kroner over ti år til formålet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her