En højspændt nervekrig mellem Iran og USA har sendt den danske regering i udenrigspolitisk alarmberedskab. USA’s likvidering af den iranske militærchef Qassem Suleimani har øget risikoen for de 140 danske soldater i Irak.
Natten til onsdag angreb Iran to amerikanske militærbaser i Irak, hvor der på den ene, Al Asad-basen, også er udstationeret danske soldater. Tilsyneladende er ingen kommet til skade men angrebene viser, at vestlige styrker er på sigtekornet.




























