Efter at være blevet underkendt to gange i byretten i to forskellige sager bøjer Familieretshuset, der behandler skilsmissesager i Danmark, sig nu og vil alligevel godt behandle skilsmissesager fra en særlig flygtningegruppe.
»Jeg er glad for, at der ikke forskelsbehandles mellem flygtninge, for de er alle i samme båd», siger advokat Lise Holten, der kalder sagen principiel.
Hun har repræsenteret en angiveligt voldsramt syrisk kvinde, der - som tidligere omtalt i Politiken - har fået nej fra Familieretshuset til at få behandlet sin skilsmisseanmodning. Begrundelsen var, at parret har opholdstilladelse efter den særlige §7, stk 3 i udlændingeloven, der er en særlig midlertidig opholdstilladelse.
Og da loven om skilsmisse fastslår, at man skal have domicil, altså bopæl i Danmark for at kunne blive skilt i Danmark, har Familieretshuset hidtil fastholdt, at denne flygtningegruppe ikke kan skilles i Danmark.
Det på trods af, at Odense Byret allerede i vinteren 2018 i en anden sag afgjorde, at Familieretshuset rent faktisk havde kompetence til at skille et tilsvarende par og altså modsagde Familieretshuset tolkning.
Siden Politiken første gang beskrev problematikken har tilsvarende to juraeksperter talt for, at Familieretshuset havde fejlfortolket reglerne - og under alle omstændigheder burde rette ind og lade Odense-afgørelsen danne præcedens.
Det gjorde myndigheden dog ikke, men det sker nu, efter at altså også Københavns Byret nu har fastslået, at Familieretshuset i den nye sag skal realitetsbehandle den syriske kvindes skilsmissesag.
»Dommen fra Københavns Byret er klar i forhold til forståelse af reglerne i udlændingelovens § 7, stk. 3, og den vil vi derfor rette os efter«, lyder det i et skriftligt citat fra kontorchef Søren Aakjær Gam, som Politiken ikke har kunnet få et interview med.
Glad minister
Da Politiken i maj sidste år omtalte problematikken og påpegede afgørelsen fra Odense Byret over for Familieretshuset, fastholdt myndigheden dog sit syn på sagen:
»Da vi mener, at vores hidtidige praksis er den mest korrekte, fortsætter vi med denne praksis«, lød det dengang.
Efter den nye afgørelse fra København bekræfter Familieretshuset dog skriftligt, at myndigheden nu fremover generelt vil vurdere §7, stk. 3 opholdstilladelser anderledes end hidtil, så ansøgere om skilsmisse med en §7, stk 3-opholdstilladelse vil blive opfattet som nogle, der har domicil i Danmark. På linje med flygtninge med andre type opholdstilladelser.
Adspurgt, hvorfor Familieretshuset ikke allerede ændrede fortolkning, da Odense Byret i november 2018 nåede frem til en tilsvarende konklusion, svarer Familieretshuset:
»En enkelt byretsdom skal – eller kan – ikke nødvendigvis medføre en ændring af praksis«.
Myndigheden tilføjer dog, at lignende sager ikke har fået decideret afslag i den mellemliggende periode.
»Siden dommen i Odense har vi derfor sat lignende sager på standby for at afvente afgørelsen i Københavns Byret«, lyder det i det skriftlige svar.
At kursændringen først kommer nu, kan virke paradoksalt al den stund, at både den nuværende minister på området - social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) - og hendes forgænger - Mai Mercado (K) - har givet udtryk for, at de mente, at også den omtalt flygtningegruppe skulle kunne skilles af danske myndigheder, uden at de dog har taget initiativer til at ændre det.
I et skriftligt svar til Folketinget i oktober om sagen skrev Astrid Krag således, at det - modsat opfattelsen hos Familieretshuset, der hører under hendes ressort - var hendes opfattelse, at også denne flygtningegruppes opholdstilladelse kan »danne grundlag for at have domicil i Danmark i relation til at blive skilt i Danmark«.
Hun afventede dog afgørelsen i Københavns Byret, tilføjede hun.
I en skriftlig kommentar om den nye afgørelse, erklærer Astrid Krag, sig »glad for, at Københavns Byret har tolket loven til fordel for flygtninge, som ønsker at blive skilt fra f.eks. en voldelig ægtefælle«.
fortsæt med at læse
