Plakaten var et af de vigtigste massemedier i 1920, da dansk- og tysksindede i Sønderjylland skulle stemme om, hvorvidt de ville høre til Danmark eller Tyskland. I morgen er det 100 år siden, den første afstemning fandt sted, og i den anledning åbner en udstilling, og der udkommer en ny bog om de mange agitationsplakater fra grænselandet.
Plakatkrig:Smørlandet gik i flæsket på den sønderskudte ørn
Plakaten var et af de vigtigste massemedier i 1920, da dansk- og tysksindede i Sønderjylland skulle stemme om, hvorvidt de ville høre til Danmark eller Tyskland. I morgen er det 100 år siden, den første afstemning fandt sted, og i den anledning åbner en udstilling, og der udkommer en ny bog om de mange agitationsplakater fra grænselandet.
Plakatkrig:Smørlandet gik i flæsket på den sønderskudte ørn
Heimdal blæser af alle kræfter i sin lur 'Gjallarhorn', som ifølge myten kan høres i hele verden og dermed vække og samle befolkningen til kamp for et dansk tilhørsforhold. Ifølge myten vogter Heimdal ved regnbuen Bifrost, der er broen, som forbinder gudernes himmel, Asgård, og menneskenes jord, Midgård, men på plakaten er han flyttet hen til grænseovergangen ved Kongeåen. Foto: Rasmus Christiansen, dansksindet plakat 1920. Dansk Plakatmuseum, Den Gamle By
Lyt til artiklen
Henter...
Det var en festdag for de dansksindede sønderjyder for 100 siden, da den første af to afstemninger om den sønderjyske landsdels tilknytning til enten Tyskland eller Danmark 10. februar fandt sted. Der skulle stemmes en bloc om Nordslesvig, og alt tydede på, at afstemningen ville falde ud til Danmarks og de dansksindedes fordel. 75 pct. stemte da også for et dansk tilhørsforhold, og Sønderjylland blev dermed genforenet med Danmark. Anderledes gik det ved afstemningen om Mellemslesvig 14. marts, hvor 80 pct. stemte for et tysk tilhørsforhold.
Indtil 1864 havde Danmark ellers været en relativt omfattende helstat, der bl.a. bestod af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men med nederlaget i 2. Slesvigske Krig blev landområdet betydeligt reduceret. Hvor grænsen tidligere løb langs Elben nær Altona, Hamburg og Lübeck, kom den nye grænse til at gå helt oppe ved Kongeåen syd for Ribe og Kolding. Danmark var blevet en lilleput nationalstat. Og sådan så landet ud i lidt over 55 år, indtil en ny krig, Første Verdenskrig, åbnede mulighed for atter at flytte grænsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
