Det ses i kommentarsporet på snart sagt alle artikler, hvor eksperter maner til ro. En brøl af rasende beskeder om, at det er uansvarligt at gå en tur i solen eller at lade sit barn lege med naboens barn. En overlæge fra Statens Serum Institut blev betegnet som ignorant, og myndighederne generelt som misinformerende.
Under en artikel om situationen i Italien skrev en kvinde det direkte: »Denne artikel ville jeg så ønske, jeg ikke havde læst, er panisk nok i forvejen«.
Bekymringen eller ligefrem angsten for coronasmitten er derude. Den har da også alt, der skal til for at gøre os bange. Den er uforudsigelig, usynlig, ustyrlig og potentielt farlig for vores sikkerhed og sundhed. Alle de parametre, som udløser urangst. Måske endda værre – for hvor andre trusler kommer udefra, kan vi nu være smittede uden at vide det og selv potentielt være farlige for vores omgivelser.
Derfor er risikoen for smitte med corona også oplagt til at udløse ængstelse, forklarer Barbara Hoff Esbjørn, som er professor og leder af Center for Angst på Københavns Universitet.
»Angsten er diffus. Uanset hvor meget sundhedsmyndighederne opfordrer os til at tage den med ro, så er der en tvetydighed i situationen, som ikke kan undgås, fordi der er meget, selv myndighederne ikke ved. Er man angst, hører man det negative i tvetydigheden. Selv om de fleste jo vil overleve, så taler vi om, at nogle vil dø, og det er det, den bekymrede hører«.
Barbara Hoff Esbjørn forklarer, at tvetydigheden også betyder et kontroltab, som er uvant for os.
»Vi er vant til at kunne styre rigtigt meget omkring os, så vi er dårlige til at tackle usikkerheden«.
Tænk ikke på en brandbil
Måden, myndighederne kommunikerer på, er også med til at gøre os angste, forklarer Winni Johansen, professor i kriseledelse på Institut for Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Aarhus.
Hun henviser til den amerikanske psykolog og forfatter til bogen ’Think Fast and Slow’, Daniel Kahneman, som deler vores reaktioner op i to systemer. Det hurtige, impulsive og emotionelle og det langsigtede, analytiske og rationelle. Med myndighedernes budskaber om coronasmitte kommer vi hurtigt i det første system.
»Myndighederne forsøger at tale til vores rolige, analytiske tankemønster, men vi er meget hurtige til at handle følelsesmæssigt, når vi bliver angste. Smitten omtales jo som en trussel«, forklarer Winni Johansen.
I den kommunikation er selv det enkelte ord afgørende. Det gjaldt eksempelvis ved det efterhånden meget omtalte pressemøde sidste onsdag, hvor statsminister Mette Frederiksen møjsommeligt opfordrede danskerne til ikke at hamstre.
»Og her vil jeg understrege: Vi er ikke i en fødevarekrise. Der er ingen grund til at hamstre rugbrød og toiletpapir«, sagde statsministeren. Alligevel var det lige, hvad mange danskere gjorde: fyldte indkøbsvogne og biler op med netop toiletpapir. Det har Winni Johansen en forklaring på.
»Det er ligesom, hvis jeg siger, at du ikke skal tænke på en brandbil. Så ser man uvægerligt brandbilen for sig. Når vi hører, at vi ikke skal hamstre, så hører vi, at der er krise. Det er en emotionel reaktion«.
Da udtrykket samtidig blev brugt på et alvorstungt krisemøde, hvor statsministeren var flankeret af politi og sundhedsmyndigheder, gik det lige i angstcenteret.
»Set ud fra en krisekommunikativ synsvinkel er det ikke underligt, at folk rykkede ud; det var for at beskytte deres egen familie. Da de kom ned i supermarkedet, var der mange andre, og det bekræftede dem i, at deres panik var rigtig«, siger Winni Johansen, som forklarer, at det samme sker på de sociale medier.
»Du reagerer hurtigt og impulsivt. Det er de færreste, som går en tur og tænker sig om, inden de giver et like eller skriver en kommentar«.
I går kom det frem, at flere hospitaler i Region Hovedstaden de seneste dage har været udsat for tyveri af håndsprit, masker og overtræksdragter i et sådan omfang, at de nu sætter vagter ved en række indgange.
Ekstreme reaktioner ses også i USA, hvor alvoren ved coronavirussen er ved at gå op på folk. Ifølge flere amerikanske medier boomer salget af våben især i stater som Californien, New York og Washington, som er hårdest ramt af smitten.
Smitte og terror skræmmer os
Allerværst ramt af angst for coronavirus er personer, som i forvejen er psykisk sårbare. Det oplever de i Psykiatrifonden, hvor deres rådgivning får mange henvendelser fra folk, som har angst for sygdom, smitte eller for, at der skal ske deres familie noget.
Nye testmaskiner skal give hurtigere svar på coronasmitte»Når angstniveauet generelt stiger i samfundet, rammer det dem med psykisk sårbarhed rigtigt hårdt«, siger formand for Psykiatrifonden, psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.
For mange psykisk sårbare er netop temaer som helbred, eller at der sker noget med ens nærmeste, ofte centrale. Det taler til psykisk sårbare i det meste af sygdomsspektret, siger Torsten Bjørn Jacobsen. Han forklarer, at de mange opdateringer kan forstærke frygten. Nogle dage har der været helt op til tre pressemøder.
»Når selv regering og myndigheder, man plejer at støtte sig til, hele tiden ændrer kurs, så giver det indtryk af, at man ikke har kontrol. De strategier, psykisk sårbare normalt har, når angsten banker på døren, er eksempelvis at henlede sin opmærksomhed på noget andet, men det er svært, når der hele tiden er et nyt pressemøde«.
Faktisk er der videnskabelige undersøgelser, der tyder på, at voldsomme begivenheder, der ikke nødvendigvis rammer os direkte, kan påvirke os psykisk i stor målestok. Det forklarer professor Søren Dinesen Østergaard fra Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien.
»Havde man målt det generelle niveau af angst og psykisk velvære i befolkningen, umiddelbart før og efter coronavirus kom til Danmark, ville man med stor sandsynlighed kunne se en forværring«.
Han har med kolleger undersøgt, hvordan terrorangrebet 11. september 2001 påvirkede den danske befolknings psykiske helbred. Via analyse af data fra danske sundhedsregistre påviste forskerne, at der i ugerne efter angrebet blev diagnosticeret op til 16 procent flere med krisereaktioner end forventet ud fra antallet af diagnoser i tiden op til angrebet. Det var belastningsreaktioner og såkaldte tilpasningsreaktioner, som dækker over følelsesmæssige reaktioner på en større begivenhed eller en voldsom livsændring.
Søren Dinesen Østergaard mener, at der er paralleller mellem terrortruslen og truslen om smitte i det omfang, vi ser i øjeblikket – særligt hvad gælder medieomtalen. Han og hans kolleger har derfor talt om at lave en lignende undersøgelse af udviklingen i danskernes psykiske helbred under coronaforløbet.
»Teorien er, at voldsomme begivenheder som for eksempel truslen om smitte med coronavirus påvirker os alle rent psykisk, men at nogle mennesker er særligt modtagelige – eller allerede har angstsymptomer – og derfor udvikler en decideret angstlidelse, som de ikke ville have fået, hvis epidemien ikke var en realitet«.
Politiken var mandag i kontakt med psykiatrien i landets tre største regioner. Ingen af de tre har endnu registreret nogen stigning de seneste dage og uger i omfanget af henvendelser til psykiatriske centre og akutmodtagelser.
»Det er for tidligt at sige, om vi vil få flere henvisninger på baggrund af coronakrisen, og om der særligt vil være mange henvisninger for angst og depression«, oplyser Region Hovedstadens Psykiatri i en mail.
»Indtil videre har vi snarere set, at patienter er blevet væk, måske fordi de vil følge myndighedernes råd om at begrænse kontakten med andre. Min forventning er, at en eventuel tendens med nye tilfælde af angstlidelser under coronakrisen først vil vise sig senere«, siger Anders Meinert Pedersen, lægefaglig direktør i Psykiatrien i Region Syddanmark.
fortsæt med at læse
