Vi var tæt på at miste vor frihed
Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør ved Besættelsesmuseet i Aarhus:
»Det er vigtigt at tænke på, at besættelsestiden er en periode, hvor det danske demokrati og vore frihedsrettigheder var ved at forsvinde for evigt... eller i det mindste for en stund. Det var tæt på en overgang. Mange tager demokrati og frie valg for givet«.
En parallel til det, der skete, ser han i nyhedsbilledet.
»Vi taler om fake news. Man kan undre sig over, at deres eksistens kommer bag på os. I gamle dage kaldte man det propaganda. Man tænker, at man selvfølgelig kan stole på medierne. Men det gælder om at være kritisk over for, hvad myndigheder, journalister og historikere som mig fortæller. Det er et højaktuelt emne«, siger Søren Tange Rasmussen.
Efter krigen åbnede en mulighed sig:
»Vi kom på sin vis styrket ud som nation. Det lykkedes at skabe en fortælling om, at et samlet Danmark formåede at stå sammen mod det onde, nazismen var. at man kom styrket gennem besættelsen og fik vist, at man kunne holde sammen, da det virkelig gjaldt. Det er ikke helt rigtigt og ikke helt forkert«.
Sammenholdet bliver stærkere i en krise
Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker, DIIS:
»Det vigtigste er at huske, hvor skrøbeligt demokratiet i virkeligheden er. Vi er blevet vant til i hele efterkrigstiden at leve uden krig i Europa. Eneste undtagelse er borgerkrigen i Eks-Jugoslavien, men ellers har vi faktisk fra 1945 levet i en relativ fredelig periode. Men det kan meget hurtigt ændre sig, og det minder Anden Verdenskrig og besættelsen os om. Vi er et lille land og afhængige af internationalt samarbejde«.
Hun fremhæver, at der allerede i 1930’erne var en diskussion om diktatur versus demokrati.
»Anden Verdenskrig og besættelsen er blandt andet en krig om, hvilken samfundsstruktur, som skal være dominerende i Europa. Derfor er Anden Verdenskrig også en krig for vores demokrati. Det er en sårbarhed, som vi bliver mindet om hvert år. Det er en påmindelse om, at vi var besat, og nu er vi frie, og hvor privilegeret det er at leve i et frit samfund«, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.
Generelt er hun skeptisk over for en sammenligning mellem besættelsen og situationen i dag:
»Der blev nok danset og kysset mere under besættelsen. Mens vi i dag ikke må give hånd og knus. Vi skal være to meter fra hinanden. Om besættelsen taler man jo om krigsgenerationen, fordi der blev født mange børn under de mørke år. Når man var ude og danse om natten, så var man det hele natten, for man kunne ikke gå hjem, før det blev lyst. Det påvirkede ungdommen dengang, og jeg vil også tro, at den nuværende situation kommer til at påvirke vores generation af unge. Men det er ikke det samme. Dengang var der krig og varerationering. Det er der ikke nu. Men sammenholdet bliver stærkere i en krisesituation«.
I en krisetid træder staten mere i karakter for at løse en krise - og skal tænke og handle hurtigt, understreger hun:
»Det giver nogle muligheder for at introducere en ny politik. Det er en historisk erfaring. En stor del af velfærdspolitikken blev tænkt i 1930’erne og under besættelsen. Blandt andet at man kunne styre folks forbrug via rationeringskort, som også blev brugt i efterkrigstiden. Og da hele Danmark blev lukket ned, tænkte jeg, at det jo var en form for krisesocialisme«.
Efter krigen blev modstanden brugt politisk
Gry Jexen, historiker og kvinden bag instagram-profilen ’Kvinde Kend Din Historie’:
»I lang tid var billedet på Anden Verdenskrig meget unuanceret nedskrevet. Modstandsfolk var helte, og blev brugt politisk til fortællingen om Danmark, der var på den rigtige side. Men man glemte at skrive ind i historien, at modstandsbevægelsen også førte krig og slog mennesker ihjel på voldsom vis«.
Selv om mange danskere har haft en nazist i familien, er det blevet fortiet væk i eftertiden. Alt i mens modstandsfolk blev fremhævet som helte. Man kan ikke tage politik ud af historieskrivning. Derfor skal man blive ved med at forholde sig kritisk til den, påpeger Gry Jexen.
Ifølge historikeren er det ikke mindst vigtigt at forholde sig kritisk til tiden, efter mørklægningsgardinerne blev revet ned. Her opstod en folkedomstol, der slog ned på værnemagere og kvinder med tyske kærester. Selv om konsekvenserne ikke er de samme, ser hun visse paralleller i den kollektive mentalitet under coronakrisen i dag.
»Der er mange, der har brug for at vise, at de ikke er en del af den gruppe, der tager corona useriøst. Derfor ser man, at folk bliver udskammet. Man prøver at vise, at man er på den rigtige side«, siger hun.
fortsæt med at læse
