I vinteren 1945 stod det klart, at det kun var et spørgsmål om tid, før Nazityskland måtte kapitulere, og for de tyskere, der havde hørt om russernes fremfærd i den østlige del af landet, gjaldt det kun om en ting: at komme væk. Historien om, hvordan russerne havde smadret landsbyen Nemmersdorf, plyndret, voldtaget og skudt, bredte sig som en løbeild i befolkningen i Østprøjsen, der tog benene på nakken.
Flygtningestrømmene var enorme. Ældre mennesker og kvinder med små børn fyldte de tyske veje. Nogle kom til Danmark med skib eller tog, mens andre bare gik – eller måske snarere løb – for at komme i sikkerhed. I juni 1945 var der 230.000 tyske flygtninge i Danmark. Året efter lidt færre, men næsten 70.000 af dem var børn. De skulle indkvarteres, hjælpes, bespises og beskyttes af Danmark, der på det tidspunkt havde en befolkning på 4 millioner.







