Efter Anden Verdenskrig måtte Danmark huse 230.000 tyske flygtninge. Det var ikke noget, der huede befolkningen, men faktisk skabte det arbejdspladser og har måske været godt for Danmarks eftermæle. I dag udkommer John V. Jensens bog ’Tyskere på flugt’.

Først besatte de os som nazister. Så kom de som flygtninge. Hvad kunne vi gøre andet?

Næsten hver tredje flygtning, der kom fra Tyskland til Danmark, var et barn.  Sammen med deres mødre og bedsteforældre flygtede de fra sult og bombardementer. Hvis de da ikke kom helt alene.   Foto: Foto fra bogen
Næsten hver tredje flygtning, der kom fra Tyskland til Danmark, var et barn. Sammen med deres mødre og bedsteforældre flygtede de fra sult og bombardementer. Hvis de da ikke kom helt alene. Foto: Foto fra bogen
Lyt til artiklen

I vinteren 1945 stod det klart, at det kun var et spørgsmål om tid, før Nazityskland måtte kapitulere, og for de tyskere, der havde hørt om russernes fremfærd i den østlige del af landet, gjaldt det kun om en ting: at komme væk. Historien om, hvordan russerne havde smadret landsbyen Nemmersdorf, plyndret, voldtaget og skudt, bredte sig som en løbeild i befolkningen i Østprøjsen, der tog benene på nakken.

Flygtningestrømmene var enorme. Ældre mennesker og kvinder med små børn fyldte de tyske veje. Nogle kom til Danmark med skib eller tog, mens andre bare gik – eller måske snarere løb – for at komme i sikkerhed. I juni 1945 var der 230.000 tyske flygtninge i Danmark. Året efter lidt færre, men næsten 70.000 af dem var børn. De skulle indkvarteres, hjælpes, bespises og beskyttes af Danmark, der på det tidspunkt havde en befolkning på 4 millioner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her