Skatteminister Morten Bødskov (S) venter, at der vil indløbe 130.000 klager fra boligejere, når de nye ejendomsvurderinger bliver udsendt, og der samtidig udsendes vurderinger af parcelhuse, rækkehuse og ejerlejligheder for årene, der er gået siden den seneste ejendomsvurdering i 2011.
Det oplyser skatteministeren i et svar til Folketingets skatteudvalg.
»På nuværende tidspunkt er forventningen, at der i første omgang modtages i størrelsesordenen 130.000 klager over de nye og videreførte ejendomsvurderinger for ejerboliger«, skriver ministeren.
Det store antal klager skal ses i lyset af, at skatteministeren og partierne bag den politiske aftale om nye vurderinger har gjort en stor indsats for at undgå for mange klager fra boligejerne ved enten at lokke eller skræmme dem fra at klage.
Regeringen har lovet boligejerne, at Vurderingsstyrelsen, som skal udsende de nye vurderinger, selv vil beregne, hvem der har betalt for meget i boligskat, og hvor meget, de har betalt for meget siden 2013. Skatteministeriet har beregnet, at der er tale om 715.000 boligejere, der samlet har betalt 13 milliarder kr. for meget.
De 715.000 boligejere vil automatisk få deres penge tilbage, når de nye vurderinger er klar, men kun hvis boligejerne accepterer det, som Vurderingsstyrelsen er nået frem til og undlader at klage. Hvis de klager, holder skattemyndighederne pengene tilbage, indtil klagesagen er afgjort, formentlig flere år senere.
Vælger boligejerne at klage, vil de ikke blot skulle vente på at få penge tilbage, de risikerer også - som noget nyt - at deres klage ender med, at de får en ekstraregning i stedet.
Samtidig har regeringen indført regler, der gør det dyrere og mere risikabelt at klage, og som samtidig forringer chancen for, at boligejerne får ret i deres klage.
Tidligere kostede det 400 kr. at klage. Det beløb er sat op til 1.000 kr. for klager over de nye vurderinger og 500 kr. for klager over de mellemliggende år.
Og så skal boligejerne have mere end ret for at få noget ud af deres klage. Hvis vurderingen af deres ejendomsværdi eller grundværdi er sat mindre end 20 procent for højt, er det bare ærgerligt. Så får de ingen penge tilbage.
Frygten for klager
Det var blandt andet frygten for at modtage mange klager, som fik daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) til i 2013 at droppe udsendelsen af nye ejendomsvurderinger og i stedet fortsætte beskatningen på grundlag af vurderingen fra 2011, som ifølge Rigsrevisionen var den mest fejlagtige nogensinde. Tre ud af fire vurderinger var forkerte. 41 procent var for høje.
Da Skatteministeriet trods en milliardinvestering ikke kunne få et nyt og bedre vurderingssystem til at fungere, undersøgte ministeriet muligheden for helt at afskaffe borgernes mulighed for at klage. Det blev dog afvist af Justitsministeriet, der måtte gøre opmærksom på, at borgerne efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13 skal have adgang til at klage.
Det har boligejerne så ikke haft siden 2012, og det er stadig usikkert, hvornår de får muligheden igen. Skatteminister Morten Bødskov har netop udsat udsendelsen af de nye vurderinger med et år, så »de første nye vurderinger forventes at blive sendt ud omkring sommeren næste år«.
Men der er, understreger skatteministeren i et svar til Folketingets skatteudvalg, »tale om en foreløbig og usikker vurdering«. Et mere præcist skøn skal udarbejdes, når en gruppe af eksterne eksperter skal trykprøve både tidsplanen, økonomien og styringen af arbejdet med at færdigudvikle it-systemet.
Skatteministeriet har, som tidligere omtalt i Politiken, erkendt, at de gentagne udsættelser af de nye vurderinger har skabt en risiko for, at Menneskerettighedsdomstolen vil finde, at der er tale om en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionen.
Mange klager
I 2011 var der 6.251 borgere, der klagede over deres ejendomsvurdering. Selv om der har været lukket for klager over ordinære ejendomsvurderinger siden 2012, havde Skatteankestyrelsen i slutningen af 2019 stadig 1.850 klager over ejendomsvurderinger til behandling.
Sagsbehandlingstiden var i gennemsnit 27 måneder.
Skatteministeren er klar over, at det derfor vil kræve meget store mandskabsressourcer, hvis der kommer 130.000 klager fra boligejerne, når de nye vurderinger udsendes.
Morten Bødskov nævner i sit svar til skatteudvalget, at partierne bag den politiske aftale har besluttet, at de nye vurderingsankenævn, som skal behandle klagerne vil bestå af 350 ankenævnsmedlemmer. Samtidig skal der ske en kraftig oprustning af antallet af medarbejdere i Skatteankestyrelsen. Det er en af årsagerne til, at udgiften til skattevæsenet og antallet af medarbejdere i skattevæsenet i dag er betydeligt større, end før besparelserne begyndte i 2006.
Skatteministeren giver i sit svar ikke nogen oplysninger om, hvor lang tid, det ventes at tage, før boligejerne får svar på deres klage.
Et af de store problemer i det nye vurderingssystem, der foreløbig har kostet 4,7 milliarder kr., er at fastsætte grundværdierne, som hovedparten af boligskatterne skal opkræves ud fra. Tre ekspertudvalg har tidligere konkluderet, at man ikke med rimelig sikkerhed kan fastsætte grundværdierne, fordi der ikke sælges ret mange ubebyggede grunde, men Socialdemokratiet og Venstre fastholdt i de politiske forhandlinger i 2017, at det skulle man alligevel.
fortsæt med at læse
