Veganerpartiet er et enkeltsagsparti i ordets reneste forstand. For selv om partiet har styr på sine holdninger i alt, hvad der handler om dyr, natur, sundhed og klima, har det endnu ingen holdning til mange andre temaer.
Det er to uger siden, at Veganerpartiet blev godkendt til at stille op til næste folketingsvalg. Partiet holdt mandag i Kødbyen sit første pressemøde, hvor medlemmerne gentog partiets politik, som man også kan læse på dets hjemmeside.




























