Uden stor velvilje fra en ældre excentrisk herre var Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen, aldrig blevet mangemillionær ved en omstridt bolighandel, der har sat velhaverkommunen midt i hovedstaden på den anden ende.
Indtil 2016 boede Marcel de Sade med det borgerlige navn Jørgen Vase Schmidt på en uopsigelig lejekontrakt på små 500 kvadratmeter på Frederiksberg Allé, en adresse som siden har indbragt den konservative byrådspolitiker en fortjeneste på godt 11 millioner kroner.


























