Det løser ikke problemet, når regeringen lægger op til, at de såkaldte sharia-imamer skal kunne straffes med fængsel i op til tre år, når de udøver social kontrol.
Så klar er beskeden fra Halima El Abassi, forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter, der rådgiver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i spørgsmål om netop integration.
»Jeg tænker, at det er et fint forslag til at straffe nogle mennesker, der bryder den danske lovgivning og laver deres egne særregler. Men det kan ikke stå alene. Hvis man fjerner én sharia-imam, så kommer der bare en ny, og fjerner man ham, så kommer der en tredje«, udtaler hun.
Som argument for, at straf ikke er løsningen i stærkt muslimske miljøer, henviser Halima El Abassi blandt andet til forbuddet mod mødomsrekonstruktioner. Et kirurgisk indgreb, der skal sikre, at kvinden lever op til kravet i visse muslimske miljøer om, at hun skal bløde under sex på bryllupsnatten og dermed bevise sin jomfruelighed.
»Det, man for eksempel gjorde med forbuddet mod mødomsrekonstruktioner, har ikke hjulpet de her kvinder. Jeg har kendskab til flere sager, hvor kvinden i stedet er taget til Tyskland eller har henvendt sig til en person, der ikke er sundhedsfagligt uddannet og har fået lavet de her operationer«, siger forkvinden.
Regeringens forslag kommer i kølvandet på Berlingskes afdækning af de såkaldte skilsmisse-kontrakter, der i visse muslimske miljøer udfærdiges af imamer. Kontrakterne sætter rammerne for skilsmissen efter shariapraksis og pådutter blandt andet kvinden at betale sin mand 75.000 kroner og forbyder hende at se sine børn, hvis hun gifter sig igen.
Men skal man undgå sådanne kontrakter, må man ifølge Halima El Abassi fokusere mere på at oplyse kvinderne end på at straffe imamerne.
»Hvis det er noget, man forventer kan forsvinde i morgen, er det selvfølgelig naivt. Vi skal ’skynde os langsomt’ med at hjælpe de her kvinder, oplyse dem om deres rettigheder, sørge for at de får uddannelse og arbejde og bliver i stand til at kunne klare sig selv. De skal grundlæggende have større kendskab til det danske samfund og til hvor man går hen, når man er voldsramt, vil skilles og så videre«, siger hun.
Systemet skal hjælpes af civilsamfundet
Halima El Abassi anerkender, at det kan være en stor udfordring for det danske system at nå ud til kvinder i et miljø, hvor shariapraksis råder. Men hun mener ikke, det betyder, at de ikke kan nås.
»Man må sørge for at gøre brug af de civilsamfundsorganisationer, der allerede har kontakt til de her familier. Dem er der rigtig mange af. Og de arbejder frivilligt. Hvorfor styrker man ikke de her organisationer og giver dem mulighed for i højere grad at være med til at løse opgaven? Systemet kan ikke løse den alene«.
Men hvis man lever i et stærkt religiøst miljø og er underlagt social kontrol, tør man så række ud?
»Min erfaring er, at det tør man faktisk godt at gøre til rigtig mange af de her organisationer. Fordi der allerede er blevet gjort et stort forarbejde fra organisationernes side, så er tilliden etableret, og kvinderne stoler på, at man vil dem det godt. Men som sagt; det her er ikke problemer, vi kommer til at have løst i morgen«.
Regeringens forslag har vakt umiddelbar begejstring på Christiansborg. To partier med så forskellig en udlændingepolitik som Enhedslisten og Venstre har begge udtrykt deres opbakning.
fortsæt med at læse
