Man kan se på en bys cykelvenlighed ved at tælle cykelstier, måle investeringerne eller registrere antallet af cykler, indbyggerne ejer.
Der er imidlertid ét tal, der for alvor fortæller, om en by for alvor fortjener at blive kaldt en cykelby. Det er møgvejret.
Alle og enhver kan kaste sig op på jernhesten, når solen skinner og temperaturerne er dem venligt stemt. Spørgsmålet er, om de tager cyklen, selv om det regner skomagerdrenge og blæser en halv pelikan.
Først når det er tilfældet, kan man tale om et veletableret cykelby. Det vurderer forskere fra Münster Universitets transportøkonomiske institut.
»En større robusthed over for dårligt vejr afslører, at cykling allerede er rodfæstet som en anerkendt og til tider endog uundværlig transportform«, mener de efter at have set på cykeltrafikken og vejrliget.
Ud fra den målestok er byer som Oldenburg, Münster og Göttingen Tysklands bedste cykelbyer, langt foran blandt andre Berlin, der ellers har oplevet en mindre trafikrevolution med markante stigninger i cykeltrafikken.
fortsæt med at læse
