I Berlin er der bilisterne og de andre. Den tyske hovedstad har traditionelt holdt hårdt fast i bilen som det højstprioriterede transportmiddel.
Men det ændrer sig ganske langsomt. Det rødgrønne bystyre forsøger at gøre det bedre for byens gående og cyklende. Det er en satsning, der kan åbne for danske virksomheders eksport af viden om den bedst mulige cykelinfrastruktur til den tyske hovedstad.
Senest har ingeniørvirksomheden Rambøll vundet et udbyd om planlægning af supercykelstier, der skal forbinde det centrale Berlin med byens forstæder. Firmaet skal stå for seks ud af ti kommende supercykelstier.
Supercykelstier er en superinvestering for samfundet»Vi skal stå for alt i planlægningen af de seks ruter. Hvor skal de løbe? Hvordan skal stien være? Hvilke faciliteter skal der være? De skal være direkte, og fremkommeligheden skal være høj«, forklarer Marianne Weinreich, der arbejder med moderne trafik i Rambøll og samtidig er bestyrelsesformand for den danske cykelambassade, der markedsfører den danske ekspertise i cykeltrafik over for udlandet.
»Der er stor efterspørgsel på cykel-knowhow. Vi skal markere os med alt, vi kan byde på. Det, vi arbejder med, kan anvendes over hele verden – selvfølgelig tilpasset en lokal kontekst. Rambøll i Danmark har arbejdet sammen med Københavns supercykelsti-sekretariat. Så vi har den knowhow, der skal til«, siger hun om den viden, der har været med til at sikre selskabet opgaven.
Kan en opgave som den her være med til at åbne døren for mere eksport af dansk viden om cykelinfrastruktur?
»Det er klart, at det er noget, vi kan slå på tromme for, når vi vil ind andre steder. Med de internationale cases kan vi vise, hvordan den viden, vi har fra Danmark, kan bruges og implementeres«.
Satser milliardbeløb på at fremme cykeltrafikken
Der kan ventes store investeringer i cykelfremme i Berlin.
Målet er selvfølgelig at få de magelige berlinere ud af deres Mercedes og op på den tohjulede. Mens 0ver 40 procent af alle ture i København klares på cykel, så er det tal nede på 13 procent i Berlin. De manøvrerer i en by, hvor forholdene for cyklister generelt er særdeles mangelfulde. Over 60 procent af cyklisterne i Berlin føler sig utrygge, når de færdes på gaderne. Der er rundt regnet et trafikdrab hver måned, hvor cyklister slås ihjel på gaderne.
Byens trafikansvarlige senator, Regine Günther, har imidlertid fået bevilget knap 374 millioner kroner om året til forbedringer af forholdene for cyklister. De skal blandt andet bruges på deciderede cykelveje, hvor motortrafikken må vige for cyklende, på cykelstier og på radschnellwege, supercykelstier. Det skal i løbet af en halv snes år gøre byen til en førsteklasses cykelby.
»Det med at give biler forrang må høre op«, har talsmand Matthias Tang fra Berlins teknik- og miljøforvalgning understreget.
Planerne modarbejdes
Selv om ambitionerne er store, så møder planerne om at give cyklister bedre forhold - og mere plads på vejene - modstand fra oppositionen i bystyret og er med til at sinke projekterne. De tyske bilejeres sammenslutning Adac har betegnet det som en »ekspropriation ad bagvejen«, når bystyret inddrager parkeringspladser og vejareal til andre end bilisterne.
Cyklen blev født af asken fra et voldsomt vulkanudbrudMen ifølge den danske ekspert i moderne trafik har den tyske hovedstad alle muligheder for at få ændret på tingene.
»Der er et fantastisk stort potentiale for at gøre Berlin til en rigtigt fin cykelby. De har deres udfordringer. Der er masser af cykler, men det er ikke altid lige behageligt at køre der«, siger Marianne Weinreich.
Sådan præsenterer bystyret i Berlin de supercykelstier, der planlægges fra forstæderne og ind mod bymidten. Kort: Berlins Senat, trafik- og miljøforvaltningen
fortsæt med at læse
