Når straffesager føres i retten, er det først til allersidst, når der afsiges dom, at sagens parter og offentligheden får en reel indsigt i, hvad dommeren egentlig mener om alt det, der er blevet fremlagt i retssalen.
I modsætning til eksempelvis Storbritannien, hvor dommere godt kan gøre et show ud af undervejs at udbasunere opsigtsvækkende meningstilkendegivelser om det, der bliver præsenteret for dem, så er det danske retssystem anderledes indrettet: Dommeren sidder i sin sorte kappe på sit typisk lidt højere podie og siger ikke meget, men lader i stedet andre føre slagets gang, noterer og nikker måske for kun sjældent og lejlighedsvis at bryde ind med et eventuelt opfølgende spørgsmål eller en tør tilkendegivelse angående et eller andet processuelt.
