Man behøver ikke være speciallæge i psykiatri for at forstå, at adskillelse fra familien er noget af det mest ekstremt psykisk belastende, konstaterer Morten Ekstrøm, der er overlæge på Competancecenter for Transkulturel Psykiatri, som er Region Hovedstadens tilbud til traumatiserede flygtninge.
»Rockwoolfondens undersøgelse kan jeg fuldstændig nikke genkendende til. Hvis man flygter fra et land som Syrien og har kone og børn siddende tilbage, kan det belaste mange mennesker i en grad, så de udvikler angstdiagnose, depression eller en ptsd-tilstand på grund af stress. Det er det, vi ser hos os«, forklarer han.




























