Drabssagen fra Aalborg har sat gang i debatten om utryghed i nattelivet, og en megafon-måling peger på, at mange ser mere overvågning som en del af løsningen. Men mens kameraerne er uundværlige for opklaringen af kriminalitet, er det helt andre midler, der skal til, hvis vi skal forebygge forbrydelser, siger ph.d. i kriminologi.

Kriminolog: Man starter det helt forkerte sted, når man snakker overvågning for at skabe mere tryghed

Overvågning er godt når forbrydelser skal opklares, men i følge kriminolog David Sausdal er det helt andre midler der skal til, hvis nattelivet skal blive mere sikkert. Foto: Miriam Dalsgaard
Overvågning er godt når forbrydelser skal opklares, men i følge kriminolog David Sausdal er det helt andre midler der skal til, hvis nattelivet skal blive mere sikkert. Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Et grynet billede af en sort bil, et gadenavn og et klokkeslæt var nogle af de få spor, som politiet havde at gå efter, da de begyndte at lede efter Mia Skadhauge Stevn, som forsvandt i Aalborgs mørke gader efter en bytur. Det, der på tragisk vis endte som et drab på en ung kvinde, har skabt utryghed og sat gang i debatten om et trygt natteliv. Og det kan ses i en ny megafon-måling lavet for TV2 og Politiken, som viser, at næsten halvdelen af de adspurgte føler sig utrygge i nattelivet, og over halvdelen af de adspurgte ville føle sig mere trygge med øget overvågning.

Vigtig del af politiarbejdet

Da tidligere drabschef og politiinspektør Bent Isager-Nielsen startede i politiet i 1974, var mulighederne for overvågning helt anderledes, end de er i dag. Men både kriminalitet og samfund har udviklet sig, og dermed er mængden af overvågning ifølge den tidligere drabschef nødt til at følge med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her