Embedsmænd skal se på, om påtalekompetencen i en sag som FE-sagen også fremover skal være justitsministerens.

Frederiksen om FE-sag: »Der må være grænser for, hvad vi siger om hinanden«

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Statsminister Mette Frederiksen (S) indledte sin afsluttende tale ved Folketingets åbningsdebat i en forsonende tone med snak om krammebamser.

Men derefter var det tid til skuffelser, ærgrelser og kritik af modstandere.

Uden direkte adresse retter hun en kritik af, at regeringen er blevet beskyldt for at forfølge Claus Hjort Frederiksen (V) i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste og et hemmeligt USA-samarbejde, som Hjort bekræftede.

»Et par enkelte ord om en helt anden sag. Det insinueres også i dag i debatten, at regeringen forfølger en oppositionspolitiker«.

Man er i den debat, tilføjer statsministeren, tilsyneladende helt ligeglad med det, som justitsministeren har sagt: At regeringen ikke har taget del i beslutningen om at rejse sigtelser.

»Alligevel insinueres det - i strid med sandheden - uden belæg. Jeg må sige, at det oprigtigt ærgrer mig. Nok er vi fra forskellige partier. Jeg ved godt, at kampen om den såkaldte magt bliver forstærket«.

»Men vi er også kolleger. Men der må være grænser for, hvad vi siger om hinanden«, siger hun.

Flere partier ville efterfølgende vide, om statsministeren ville erkende fejl i håndteringen af sagen om Claus Hjort Frederiksen, som der ikke rejses tiltale imod, da der ikke er flertal i Folketinget for hæve hans politiske immunitet.

Men der var hverken bid på spørgsmål fra Moderaternes Lars Løkke Rasmussen eller fra Alex Vanopslagh (LA).

Det var ikke en fejl at hjemsende hele FE-ledelsen, fremfører statsministeren, som heller ikke vil erkende fejl i processen.

Dog tilføjer Mette Frederiksen, at det måske er nødvendigt at se på, om der er noget i systemet, der skal ændres.

Det er ifølge loven justitsministeren, som har ansvar for at beslutte, om der skal rejses tiltale i en sag som denne. Det som kaldes påtalekompetence.

Derfor har ’justitsminister Mattias Tesfaye (S) bedt sine embedsmænd om at kigge på’ mulige modeller for en ny ordning.

Statsministeren langede siden ud efter en melding fra De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, om Arne-pensionen, altså reglerne om tidligere tilbagetrækning efter mange år i arbejde.

»Jeg har hørt Søren Pape Poulsen her i Folketingssalen sige til de ufaglærte og faglærte med mere end 40 års anciennitet på arbejdsmarkedet, at det er for andre folks penge, at de skal have en værdig tilbagetrækning«.

»Jeg har næsten ikke ord for en sætning sagt på denne måde«, siger Mette Frederiksen.

Efterfølgende gentog Søren Pape Poulsen sin kritik af Arne-pensionen, som De Konservative ikke er tilhængere af. Man bør ikke, mener partiet, have ret til tidlig pension, fordi man har været på arbejdsmarkedet i længst tid.

Det er ikke ensbetydende med, mener Søren Pape, at man er nedslidt.

Statsministeren henviste derpå til Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, som omtalte aftalen om tidlig pension som ’arbejderromantik’.

»Respekten for dem (dem, som har ret til Arne-pension, red.) håber jeg står efter næste valg. Men debatten i dag har bekymret mig«, siger Mette Frederiksen.

Formanden for DF, Morten Messerschmidt, som repræsenterer et af de partier, som var med i Arne-aftalen, bekræftede lidt efter, at DF står ved den.

»Det er en god aftale, vi har lavet«, siger Messerschmidt.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her