»Hvorfor er det, at medierne ikke kalder det en terrorhandling? Er det, fordi gerningsmanden er hvid? Og i så fald, er det så ikke på tide, at medierne dropper deres dobbeltstandarder og kalder et terrorangreb for et terrorangreb?«.
Sådan lyder en Facebook-kommentar til Politikens livedækning af søndagens angreb i indkøbscentret Field’s på Amager, og afsenderen står ikke alene med disse spørgsmål. Flere steder på de sociale medier rejses det samme spørgsmål, og enkelte spekulerer i, om der ligger gedulgte dagsordner bag.
Det sidste er ikke tilfældet. Årsagen til, at Politiken i skrivende stund ikke bruger og ikke har brugt ordet terror om søndagens begivenheder, er, at man først kan afgøre, om der er tale om terror, når man kender motivet for handlingen, og når det motiv giver grundlag for at vurdere, at der er tale om terrorisme. Denne begrundelse gælder for en række medier.
Straffelovens paragraf 114 definerer terrorisme således, at handlinger såsom drab, vold og alvorlig brandstiftelse er terrorisme, hvis hensigten er at skræmme befolkningen i alvorlig grad eller tvinge offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling. Det er også terror, hvis hensigten er at »destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer«.
Det er med andre ord ikke handlingen, antallet af ofre eller gerningsmandens religion eller hudfarve, der afgør, om det er terror. Det er motivet bag. Motivet til angrebet var søndag ukendt, og dermed var det umuligt at afgøre, om der var tale om drab og vold med et større samfundsrettet formål for øje.
I Field’s-sagen er den sigtede blevet fængslet på en lukket psykiatrisk afdeling, hvilket kan gøre det sværere at finde en tydelig udredning af motivet.
Mandag oplyser politiet, at man på baggrund af ransagninger vurderer, at der har været en form for forberedelse op til angrebet, men politiet har intet fundet, der kan underbygge, at der er tale om en terrorhandling, siger chefpolitiinspektør Søren Thomassen og bekræfter, at den mistænkte er kendt i psykiatrien. Han oplyser, at politiet vurderer, at der er tale om tilfældige ofre.
Ydermere oplyser Politiets Efterretningstjenestes (PET), at der ikke bliver ændret ved vurderingen af terrortruslen mod Danmark i kølvandet på søndagens hændelse.
»Søndagens skyderi i Fields efterforskes for nu som en drabssag, og derfor giver det ikke på nuværende tidspunkt anledning til at ændre terrortrusselsvurderingen mod Danmark, der fortsat er alvorlig. PET følger løbende efterforskningen med henblik på, om der er forhold, som kan have betydning for vurderingen«, lyder det i en skriftlig udtalelse.
’Terror’ signalerer alvor
Når der alligevel hurtigt opstår debat om mediernes manglende brug af ordet terror, skyldes det to forhold. For det første hersker der forvirring eller uenighed om, hvad terror er, fortæller Carsten Bagge Laustsen, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og har forsket i brugen af terrorbegrebet.
»De fleste er enige om, at terror er en voldshandling, som rammer uskyldige civile, og som spreder frygt. Men er det også terror, hvis en psykisk syg person slår mennesker ihjel i Field’s, sådan som det ville være, hvis en mand med en islamistisk dagsorden gjorde det? Nogle mener, at begge dele er terror, selv om det kun er sidstnævnte, der som målsætning har at udfordre grundlæggende samfundsmæssige eller politiske institutioner«, siger Carsten Bagge Laustsen, der er medforfatter til den videnskabelige artikel ’Kampen om terrorbegrebet’.
Han peger på, at spørgsmålet om motiv til tider er vanskeligt at afgøre. Der vil ofte være et element af fortolkning, hvis ikke der foreligger et afskedsbrev, et manifest eller anden form for retfærdiggørelse af handlingen, eller hvis gerningsmanden har handlet alene og ikke har talt om angrebet, før det blev udført. Samtidig kan det tage lang tid at afklare motivet, især hvis gerningsmanden selv døde i angrebet.
»Men mange har naturligt nok et ønske om at fordømme handlingerne nu og her, og der ligger terrorbegrebet parat som et begreb, der kan indfange vores forestillinger om den ultimative grusomhed. Hvis man ikke bruger terrorbegrebet, bliver det af nogen set som et udtryk for, at man underspiller hændelsernes alvorlighed«, siger Carsten Bagge Laustsen.
Han understreger, at der findes gråzoner. Et eksempel er norske Anders Behring Breivik, der havde erklærede politiske mål med sin massakre i Norge i 2011, men som samtidig havde psykiatriske diagnoser. Det afgørende for, at han kunne dømmes for terror, var, at retten vurderede, at han var klar over, hvad han gjorde.
Ordet terror forstås politisk
Den anden årsag til debatten om mediernes manglende brug af ordet terror er, at terrorbegrebet er blevet stadig mere politisk, vurderer Carsten Bagge Laustsen. Særligt siden terrorangrebet på USA 11. september 2001 er der sket en sammenkobling af begrebet terror og debatten om udlændinge, og man har diskuteret, hvorvidt medierne efterfølgende har været for hurtige til at kalde muslimske gerningsmænd terrorister. Jo mere terrordiskussionen fylder, jo større vil incitamentet være til at bruge den som løftestang for andre politiske dagsordner, vurderer forskeren.
Sideløbende har politikere som USA’s tidligere præsident Donald Trump anklaget medierne for at være en del af en sammensværgelse, som vil undertrykke sandheden over for befolkningen, og den mistanke er vokset, også i Danmark.
»Konspirationstænkning fylder en del i forståelsen af mediernes brug af terrorbegrebet. Folk på begge politiske fløje har større tendens til at afkode, hvad medierne skriver, ud fra en forestilling om, at der må ligge en politisk dagsorden bag. Noget kan forklares med, at nogle medier bringer så meget holdningsstof, at læserne kan have svært ved at skelne det fra nyhedsstoffet. Men det handler afgjort også om en større tendens til at afkode alt som et udtryk for en holdning«, siger Carsten Bagge Laustsen og fortsætter:
»Det kan sagtens være, at debattørerne ikke ved nok om et angreb til at kunne sige, om noget er terror eller ej, men så kan de fylde dette tomrum ud med en politisk holdning, der kan være bestemt af alt muligt andet, men ikke sjældent blot udtrykker, om man befinder sig på den ene eller den anden politiske fløj«.
I en skriftlig udtalelse oplyser Politiets Efterretningstjenestes (PET), at der ikke bliver ændret ved vurderingen af terrortruslen mod Danmark i kølvandet på søndagens hændelse.
» Søndagens skyderi i Fields efterforskes for nu som en drabssag, og derfor giver det ikke på nuværende tidspunkt anledning til at ændre terrortrusselsvurderingen mod Danmark, der fortsat er alvorlig. PET følger løbende efterforskningen med henblik på, om der er forhold, som kan have betydning for vurderingen«, lyder det.
fortsæt med at læse
