Overlevende og pårørende til omkomne efter mordbranden på passagerskibet ’Scandinavian Star’, der kostede 159 mennesker livet, vil nu undersøge muligheden for at rejse erstatningskrav mod den danske stat.
Det sker, efter at en uvildig undersøgelse bestilt af Erhvervsministeriet nu konkluderer, at Søfartsstyrelsen skulle have foretaget en havnestatskontrol af skibet, inden det sejlede med passagerer første gang i Danmark 1. april 1990 – kun en uge før den fatale påsatte brand.




























