Fluorstoffer skal fjernes fra forbrugerprodukter i Danmark, mener Forbrugerrådet Tænk og en række eksperter.

Forskere kræver forbud mod fluorstoffer i Danmark

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Artiklen er senest opdateret kl. 11.37, efter at det har været nødvendigt at præcisere, at det ikke drejer sig om et totalforbud, men et forbud mod PFAS i forbrugerprodukter.

De ophober sig i naturen, mennesker og dyr. De øger risikoen for kræft og kan svække immunforsvaret. De er hormonforstyrrende, kan føre til nedsat fødselsvægt hos babyer og muligvis give fertilitetsproblemer.

Fluorstofferne med fællesbetegnelsen PFAS kan være yderst skadelige for helbredet, men findes alligevel i en lang række produkter. Derfor opfordrer Forbrugerrådet Tænk og en række af landets førende forskere inden for blandt andet miljømedicin i et debatindlæg i Jyllands-Posten til, at man indfører et forbud mod PFAS i forbrugerprodukter i Danmark.

I Danmark blev PFAS forbudt i fødevareemballage af pap og papir i 2020 på grund af deres sundhedsskadelige virkning. Men fluorstofferne findes stadig i produkter som makeup, cremer, maling, tandtråd, regntøj, tekstiler og køkkengrej.

En af underskriverne på debatindlægget er Anja Philip, der er formand for Forbrugerrådet Tænk. Over for Ritzau fremhæver hun, at fluorstofferne ikke bare lige forsvinder, når de først er blevet anvendt.

»Stofferne er meget svært nedbrydelige. Det tager mange, mange år at nedbryde dem, og de bliver derfor også kaldt ’evighedsstoffer’. Derfor siger vi, at vi må se at få stoppet forureningen ved kilden. Dels kommer vi i kontakt med dem, fordi de bliver brugt i helt almindelige hverdagsprodukter, og dels kommer de ud i miljøet, når man producerer produkterne«, siger Anja Philip.

Bag opfordringen om et forbud står desuden Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og Harvard University, professor Xenia Trier fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og fire andre danske forskere.

Det tager for lang tid at vente på EU

Problemet med skadelige fluorstoffer blev understreget, da en række borgere i Korsør sidste år viste sig at have alarmerende høje niveauer af fluorstoffet PFOS i blodet. Stoffet stammede fra kalvekød fra et lokalt kogræsserlaug. Det fritgående kvæg havde græsset på arealer, som viste sig at være forurenet med PFOS. Forureningen stammede fra brandskum, som tidligere var blevet brugt i forbindelse med øvelser på en brandskole i området. Netop PFOS er for længst forbudt, men er blevet ophobet i naturen.

Anja Philip påpeger, at EU allerede har lavet en strategi for et forbud mod fluorstoffer. Men Danmark kan ikke vente på, at det bliver en realitet, mener hun og forskerne bag debatindlægget.

»Det tager for lang tid. Vi ved, at sundheds- og miljørisikoen er så stor, og derfor siger vi, at nu må vi bare handle. Danmark har før været foregangsland på kemikalieområdet, og så er EU heldigvis fulgt efter«, siger hun.

Forbrugerrådet Tænk lægger ikke skjul på, at det vil kræve flere ressourcer til Miljøstyrelsen, som skal sikre, at der ikke importeres forbrugerprodukter fra udlandet, som indeholder fluorstoffer.

Enhedslisten støtter forbud

På Christiansborg vil Enhedslisten nu rejse spørgsmålet om et forbud i Folketingssalen.

»Vi er fuldstændig enige i det. Derfor kommer vi også til at stille et beslutningsforslag i Folketinget om at lave et nationalt totalforbud mod PFAS«, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL) mandag til Ritzau.

»Det er jo, fordi det er et af de såkaldte evighedsstoffer, altså dem, der ikke nedbrydes, men som konstant ophobes i natur, miljø og mennesker. Derfor bliver vi nødt til så hurtigt som muligt at sikre, at vi fuldstændig får udfaset brugen af PFAS«, siger han.

Både SF og Enhedslisten har tidligere talt om at indføre et nationalt forbud mod PFAS-stoffer. Et beslutningsforslag er ikke det samme som et lovforslag. Mens et lovforslag, der bliver vedtaget af et flertal i Folketinget, bliver til en lov, så pålægger et beslutningsforslag regeringen en nærmere bestemt handling.

I Danmark blev PFAS-stoffer forbudt i fødevareemballage af pap og papir i 2020 på grund af deres sundhedsskadelige virkning. Men fluorstofferne findes stadig i produkter som makeup, cremer, maling, tandtråd, regntøj, tekstiler og køkkengrej.

Miljøminister Lea Wermelin (S) sagde tidligere mandag i en skriftlig kommentar til Ritzau, at det er vigtigt, at Danmark går med foran og arbejder for et generelt forbud mod PFAS-stoffer i Europa.

»Om et nationalt forbud også kan være en del af løsningen, når grundlaget er på plads, har jeg bedt Miljøministeriet om at se nærmere på. Men det er meget komplekst, fordi vi taler om tusindvis af stoffer«, skrev hun.

En national strategi i forhold til at håndtere PFAS er allerede i støbeskeen.

»Den går bare ikke langt nok efter vores opfattelse, og vi kan se, at på EU-plan er der overvejelser om et totalforbud«, siger Peder Hvelplund.

»Derfor er det vigtigt, at Danmark spiller en rolle som foregangsland og både arbejder på EU-plan, men også viser vejen ved selv at lave et forbud«, tilføjer han.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her