Lyt til artiklen
Engang fandtes der eksotiske ordensmennesker, som skrev dagbog med en lille uldsnor lagt ind der, hvor de var nået til. Som klistrede en vigtig biografbillet ind på en af siderne. Som noterede tankevækkende livspointer og overvejelser med sirlig håndskrift. Det gør jeg også. Bare på WeShare.
Første gang, jeg oplevede at stå misbrugt tilbage uden struktur og mål i tilværelsen, var efter gymnasietiden. Som var mit absolutte zenit. Måske ikke så meget rent akademisk, men i form af venskaber, elevmusicals, Earth, Wind and Fire, barbershopsang til morgensamlingen, bands, korrejser. Og så stod man der. Ene og forladt.
