Han låser blikket på skærmen, glider ind i en tydelig og tavs koncentration, inden han lavmælt forklarer, hvad han ser i det sort-hvide røntgenlys.
»Noget af al det brusk og væv, der normalt sidder uden på hofteknoglen, er ved at være godt slidt. Før eller siden forvinder det helt, så er der kun knoglerne tilbage, og de kommer til at sidde og skure mod hinanden. Det kan være temmelig smertefuldt, hvis ikke man gør noget ved det«.
38-årige Jens Haavig Thomsen er hverken uddannet radiolog, røntgenekspert eller læge. Men han kan tyde en skanning og et røntgenbillede så præcist og detaljeret, at selv garvede fagspecialister har svært ved at tro deres egne øjne.
Sådan er det med Jens Haavig Thomsen. Nok er han diagnosticeret med Aspergers syndrom. Nok har han svært ved at passe et såkaldt almindeligt arbejde med støjende kolleger, store rum og skiftende arbejdsfunktioner. Nok kan der indimellem gå panik i de sociale kompetencer.
