Borgere, der skal arbejde den helligdag, SVM-regeringen vil afskaffe, vil få en form for kompensation, udtaler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fredag i en mail til Ritzau.
»Vi er i en helt særlig situation, som kræver, at vi alle bidrager. Vi vil fremsætte et nyt lovforslag, hvor vi fjerner en helligdag – og i stedet gør den til en arbejdsdag, hvor lønmodtageren får kompensation, hvis man er på arbejde«, skriver ministeren.
Ritzau ville gerne have spurgt Ane Halsboe-Jørgensen, hvilken form for kompensation der kan blive tale om. Det har dog ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra ministeren fredag.
Pengene, der ville komme som følge af en sløjfet helligdag og et dermed øget arbejdsudbud, skal ifølge regeringen bruges til at finansiere de øgede udgifter, der kommer i forbindelse med, at Danmark de kommende år skal øge udgifterne til forsvaret til to procent af bnp. Det er en opgave, der med afskaffelsen bliver et fælles ansvar, lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen.
»Vi står også i en situation, hvor vi mangler penge til at finansiere de øgede udgifter til vores forsvar og vores fælles sikkerhed i Danmark. Og det er netop derfor, at vi foreslår, at danskerne bidrager ved at gå på arbejde en ekstra dag om året – og bliver kompenseret for det«, skriver ministeren.
Flertal af danskere er imod forslaget
Siden onsdag, hvor den nye regering fremlagde regeringsgrundlaget ’Ansvar for Danmark’, har den eventuelle afskaffelse af en helligdag fyldt meget. Blandt andet har spørgsmålet været, om man skal arbejde mere, uden at få mere i løn.
En undersøgelse foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken viser, at et flertal af danskerne er imod at afskaffe en helligdag som del af finansieringen af øgede forsvarsudgifter. 57 procent af de 2.234 adspurgte svarer, at de er helt eller overvejende uenig i forslaget. 29 procent er helt eller overvejende enig, mens 15 procent enten svarer ’hverken/eller’ eller ’ved ikke’.
Blandt dem, der er imod forslaget, er også politisk ordfører for Enhedslisten Mai Villadsen, som på Twitter har kaldt det »fuldstændig skævt«.
Også både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har kritiseret forslaget. Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, luftede endda på Twitter tanken om at aktivere Grundlovens paragraf 42, som vil gøre det muligt at sende vedtagne love til folkeafstemning, hvis 60 medlemmer af Folketinget stemmer for.
Morten Messerschmidt har afskrevet forslaget som »det rene vanvid« og i stedet foreslået at afskaffe 1. maj som fridag.
HK: Noget værre rod
Ifølge Anja C. Jensen, forbundsformand for HK Danmark, er det »dejligt«, at regeringen fredag har lovet kompensation til de borgere, der skal arbejde, hvis der bliver sløjfet en helligdag. Men omvendt skal regeringen »per definition ikke blande sig«, siger Anja C. Jensen. Hun har svært ved at se, hvilken kompensation, regeringen skal bestemme over.
»Regeringen ikke skal blande sig i, hvordan der bliver lønnet. Derfor mener vi, at der skal indkaldes til en trepartsforhandling så hurtigt som muligt«.
Til januar begynder overenskomstforhandlingerne, OK23. Der er derfor ganske kort tid til, at parterne skal have at vide, hvilken type kompensation der er tale om, hvis de skal kende til den under forhandlingerne.
»Der er allerede udvekslet krav mellem parterne i de her overenskomster, og der har man jo ikke nået at forholde sig til en helligdag. Derfor er det noget værre rod. Der er i forvejen store forventninger til den her overenskomstforhandling, og det her hjælper på ingen måde på det«, siger Anja C. Jensen.
Hvilken helligdag, der eventuelt skal afskaffes, er ikke sikkert. Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) bliver det »givetvis« store bededag. Der har en gang før været tale om at afskaffe store bededag. I 2007 foreslog Dansk Erhverv, at helligdagen skulle afskaffes. Det blev dog dengang afvist.
Ritzau og Politiken
fortsæt med at læse
