Morten Messerschmidt frifindes.
Sådan lød det i Retten på Frederiksberg, da retsformand Søren Hafstrøm læste byrettens afgørelse op.
Afgørelsen affødte højlydte ja-udbrud og spredte klapsalver blandt flere af hans støtter på tilhørerpladserne. Det blev så højlydt fra gruppen af mennesker, der begyndte at kramme hinanden, at dommeren måtte bede folk dæmpe sig, før han kunne læse dommens nærmere præmisser op fra sit talepapir.
Imens fortrak Morten Messerschmidt ikke en mine.
Ikke før, at dommeren havde læst færdigt, at han kunne vende sig om til sin partner, Dot Wessman, der med et gisp rakte armene i vejret, da dommeren sagde »frifindes« og siden med rystende hænder havde forsøgt at få Messerschmidts opmærksomhed ved at røre ærmet på hans habitjakke.
Så omfavnede de hinanden.
Fængsel og frifindelse
Otte dage har retten brugt på at lytte til vidner og få præsenteret dokumenter i sagen.
Messerschmidts forsvarer har gennem hele forløbet argumenteret for en pure frifindelse, mens anklagemyndigheden havde krævet Dansk Folkepartis formand idømt mindst seks måneders betinget fængsel.
En gang tidligere er Morten Messerschmidt blevet idømt præcis det. Det skete i august måned sidste år, da Retten i Lyngby erklærede ham skyldig i svindel med EU-midler og dokumentfalsk. Efterfølgende opstod der dog tvivl om byretsdommerens habilitet, hvorfor sagen nu har måttet gå om på Frederiksberg.
Anklageskriftet har siden ikke ændret sig med så meget som et komma. Men nu mener rettens to dommere og tre domsmænd altså ikke, at anklagemyndigheden har kunnet løfte bevisbyrden.
Det er de enige om.
Alle fem.
Retten lægger i sin vurdering vægt på, at hvis man ser på EU-juraen, så er det svært at finde klare beskrivelser af, hvilken konkret karakter et arrangement skal have, før man kan sige, det er berettiget til udløse støttemidler fra EU.
Dommerne finder det bevist, at der omkring et halvt år før, Dansk Folkepartis sommergruppemøde skulle afholdes i 2015, var planer hos Morten Messerschmidt og i Dansk Folkepartis ledelse om at afholde et EU-arrangement, som der skulle søges støtte til i forbindelse sommergruppemødet. Men herfra var det i høj grad andre end Morten Messerschmidt, der stod for planlægningen og det administrative, lyder rettens vurdering.
Anklagemyndigheden har forsøgt at bygge sin sag på, at den EU-konference, der blev søgt - og bevilliget - støtte til fra EU, aldrig fandt sted, og at EU altså i stedet reelt endte med at finansiere omkring 100.000 kroner til Dansk Folkepartis sommergruppemøde.
Hvorvidt retten mener, at EU-konferencen fandt sted eller ej, som vidner i retten synes at være helt uenige om, slås ikke fast i dommen.
Men som det i stedet lyder i rettens afgørelse:
Der var en række emner i det emnekatalog, deltagerne på sommergruppemødet afholdt debatter ud fra, som rummede »i vidt omfang mulighed for relevante EU-retlige drøftelser«. Og selv om vidner, der har afgivet forklaring i retten, synes at huske vidt forskelligt i forhold til, hvor meget EU, der blev drøftet, så konkluderer retten:
»... at det efter vidneforklaringerne kan lægges til grund, at der på sommergruppemødet og navnlig tirsdag den 4. august 2015 var debatter med europapolitisk indhold i et ikke ubetydeligt omfang«.
Retten på Frederiksberg konkluderer derfor, at arrangementet i 2015 på mange måder mindede om det, der var blevet afholdt året forinden – også i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde – hvilket også blev støttet af EU. Et arrangement, ingen er blevet tiltalt for at have søgt og brugt EU-midler til.
»Retten finder det efter bevisførelsen ubetænkeligt at lægge til grund, at der på sommergruppemødets anden dag den 4. august 2015 var en mere koncentreret drøftelse af eruopapolitiske emner i et sådant omfang og på en sådan måde, at det svarede til de drøftelser, der fandt sted i forbindelse med den støtteberettigede aktivitet på sommergruppemødet i 2014«, lyder det i dommen.
Herudover affejer retten, hvad anklagemyndigheden også har forsøgt at bevise; at Morten Messerschmidt har forsøgt at vildlede EU’s myndigheder i forsøget på at dække over sin brøde og undgå, at pengene skulle betales tilbage.
»Morten Messerschmidt frifindes«, lyder opsummeringen i dommen.
Afviser dokumentfalsk
Morten Messerschmidt var ikke kun tiltalt for svindel med EU-midler.
Både han og hans tidligere assistent var også tiltalt for dokumentfalsk, som ifølge tiltalen skulle være begået, da en falsk kontrakt blev udfærdiget og sendt ind til EU i bestræbelserne på at få EU-midler til arrangementet i 2015.
I dette forhold har dommerne været uenige; tre mente, at kontrakten kunne karakteriseres som et falskt dokument, mens to var uenige.
Flertallet af dommerne – dem, der mener, at kontrakten var falsk – har ikke troet på Morten Messerschmidt, når han har forklaret, at han aldrig læste dokumentet, før han skrev under.
»Vi har herved lagt vægt på, at kontrakten alene er på 3 sider og har et meget overskueligt indhold«, lyder begrundelsen blandt andet.
Men den samme gruppe dommere henviser til, at samme slags kontrakt jo blev brugt året før, da Dansk Folkeparti også søgte penge fra EU til at afholde en EU-konference – uden at det dengang havde resulteret i bemærkninger fra EU’s revisionsmyndighed. Og når kontrakten herudover blev udarbejdet til intern brug, finder dommerne det ikke bevist, at Messerschmidt og hans assistent bevidst skulle have forsøgt at bruge kontrakten til at svindle.
Her er alle rettens to dommere og tre domsmænd altså enige:
Morten Messerschmidt og hans assistent frikendes også, når det gælder tiltalen om dokumentfalsk; kort fortalt fordi retten ikke finder det bevist, at de bevidst skulle have forsøgt at bruge kontrakten til at snyde nogen.
fortsæt med at læse
