Synet er ikke, hvad det har været. Bevægeligheden er udfordret af en kunstig hofte. Hørelsen er heller ikke for god. Men Johanne Marie Andersens retfærdighedssans fejler ingenting.
»Jeg synes ikke, det her er en måde at behandle folk på«, siger hun.
Den 80-årige folkepensionist begyndte at tjene som 14-årig, da hun tog arbejde som kogekone. Senere uddannede hun sig til pædagog og var i 1983 sammen med Hanne Reintoft med til at genetablere Mødrehjælpen som en selvejende institution, der hjælper udsatte enlige mødre og børnefamilier.
Betal via appen
I 52 år har hun boet øverst på anden sal i FSB’s almene etageejendom på Vingegavl i bydelen Tingbjerg i det nordvestlige København. I hendes 87 kvadratmeter store lejlighed fylder bøgerne op på reolerne. Møblerne i stuen har hun klunset sig til for siden selv at slibe og renovere dem ved træsløjdkurser på Brønshøj Skole.
Troligt slukker hun lyset i et rum, så snart hun forlader det. Hun lever af sin folkepension og ATP, og med en husleje på cirka 7.000 kroner samt et lille sommerhus i Tårnby er der alene råd til at få Politiken ind gennem brevsprækken fra fredag til søndag.
»Jeg kan jo ellers klare mig selv. Men pludselig føler jeg mig helt på herrens mark. Magtesløs«, siger hun.
Årsagen er en skrivelse, der forrige fredag dumpede ind ad hendes brevsprække. Johanne Marie Andersen er som 7 procent af danskerne fritaget for digital post. Efter alt at dømme er gruppen af digitalt udsatte medborgere overrepræsenteret i landets almene boliger, og FSB er forpligtet til at sende hende fysiske breve.
»Kære beboer. Du har indtil nu betalt for dit forbrug i vaskeriet via huslejen. FSB har valgt, at du fremover skal betale via appen e-vaskeri. Har du ikke en smartphone, kan du besøge www.e-vaskeri.dk«.
Johanne Marie Andersen har alene en fastnettelefon i lejligheden, og efter eget udsagn har hun gennem hele livet »end ikke rørt ved en skrivemaskine«.
Der er i Danmark over 1 million almennyttige boliger, og langt de fleste stiller et fællesvaskeri til rådighed for lejerne. Hvor det førhen var kutyme at betale for vaskeriet over huslejen eller direkte med mønter i vaskeriet, vælger stadig flere almene selskaber at udlicitere vaskeridriften og flytte betalingen over til at være en direkte, digital afregning mellem beboeren og det private driftsfirma. Landets største vaskerileverandør, Nortec, oplyser, at der i omkring 20 procent af den almene boligsektors vaskerier nu betales individuelt og digitalt af brugerne.
Ældre Sagen har registreret, hvordan den digitale betalingsmetode i vaskerierne presser ældre mennesker, siger seniorkonsulent Louise Kambjerre Scheel:
»Løsningen med apps i vaskerier er en dybt beklagelig udvikling. Rigtig mange ældre bor i almene boligbyggerier, og tanken med de almene boliger er, at de skal være for alle. Vi hører ofte om, at der indføres digitale løsninger, som flertallet kan benytte, mens digitalt udfordrede så står alene tilbage med problemet. For den enkelte berørte kan det have meget store konsekvenser for deres dagligliv og livskvalitet, og det er både dybt urimeligt og uværdigt«, siger hun.
Brevet fra FSB’s afdelingsbestyrelse i Tingbjerg fortæller beboerne, at ændringen blev besluttet på et afdelingsmøde i september sidste år og indføres 1. februar. Udgifterne til vand, el og administration af 10 fællesvaskerier i FSB’s afdeling 43 skal fremover tages ud af FSB’s driftsbudget og i stedet føres over på hver individuelle vask, der bestilles og betales digitalt.
»Jeg ved godt, det er et beboerdemokrati, og at flertallet har stemt det igennem. Men man kan da ikke kræve, at jeg skal have en mobiltelefon eller computer for at få lov til at vaske mit tøj. Jeg synes i det hele taget ikke, at der længere er plads til at blive gammel«, siger Johanne Marie Andersen, der var i sommerhus, da afdelingsmødet blev afholdt i september.
FSB: Stor tilfredshed
Forgæves har hun forsøgt at få hjælp fra FSB’s ejendomskontor. Meldingen her var, at hun må finde nogen til at hjælpe sig med det digitale.
»Det kan din familie gøre for dig«, sagde de. Nej, jeg klarer mig selv og vil blive ved med det, så længe jeg kan. Når jeg en dag ikke længere kan klare mig selv fysisk, får min familie jo rigeligt at se til«, siger Johanne Marie Andersen.
I FSB medgiver og beklager afdelingschef Anja Meleschko, at informationerne om betalingsændringen og rådgivningen fra ejendomskontoret i Tingbjerg har været mangelfuld.
»Det er ikke godt nok, hvad beboeren har oplevet. Men vi har kørt med den her løsning andre steder i mange år, og det er første gang, vi hører om sådan en sag. Der har generelt været stor tilfredshed med det digitale vaskeri, og vi valgte den nuværende leverandør, fordi det var den økonomisk bedste aftale, og fordi de havde en særlig god supportfunktion for beboere – netop fordi vi ved, at en del vil have brug for hjælp«, siger Anja Meleschko.
FSB-chefen siger, at de digitalt udfordrede beboere burde have været præsenteret for leverandørens særlige løsning for dem: En ordning i banken, hvor en konto til leverandørfirmaet automatisk tankes op.
»Vi vælger bestemt ikke en løsning, som skal forhindre nogen i at bruge vaskeriet. Afdelingsmødet – beboerne – har efter vores råd og vejledning besluttet, at de ville have en besparelse på driften for at holde huslejen nede og gå over til en direkte, mere kostægte opkrævning på det, som hver beboer forbruger«, siger FSB’s afdelingschef.
I den hidtidige ordning betalte beboerne en solidarisk sum for driften af vaskeriet, mens hver beboers vaskeforbrug blev registreret og afregnet via huslejen. Fremover mindskes den solidariske sum, mens selve forbruget af vask og tørring så til gengæld bliver dyrere og afregnes direkte mellem beboeren og leverandøren.
Leverandør: Brugere falder fra
Hvor de almene boligselskaber førhen selv stod for fællesvaskerierne, er driften i dag typisk udlagt til private leverandører. Nortec er med driften af 2.300 fællesvaskerier landets største leverandør til boligselskaber, og firmaet står bag den app og hjemmeside, som beboerne i Tingbjerg nu henvises til for betaling og bestilling.
Nortecs ejer og administrerende direktør, Michael Sand, oplyser, at to tredjedele af i alt 47 fællesvaskerier i de almene boliger i Tingbjerg går fra betaling over huslejen til individuel afregning over nettet. På landsplan anslår han, det er hvert femte vaskeri i den almene boligsektor, som er gået over til individuel digital betaling.
Men modsat hvad man måske skulle tro, er direktøren ikke begejstret for udviklingen. »Det er faktisk lidt træls«, siger direktøren for det vejlensiske firma.
»Det er en smule ærgerligt, at man vælger at gå væk fra betaling over huslejen. Jeg har forståelse for, at boligselskaberne er nødt til at nå nogle måltal om at effektivisere driften, men jeg er ked af, at nogle brugere føler sig fanget i omlægningen«, siger Michael Sand.
Nortecs direktør beklager også kommunikationen til lejerne i Tingbjerg. Han siger, at selskabet gør meget ud af at formidle den særlige løsning i banken for de ikkedigitale beboere. Han har 8 personer i sin kundeservice, der er ansat til at hjælpe dem, og han opfordrer også Johanne Marie Andersen til at ringe.
Men Michael Sand medgiver, at det alt andet lige er mere besværligt for beboerne, og derfor falder en del brugere fra:
»Vi driver vaskerier i hele landet, og vi ser generelt et frafald, når man går fra opkrævning over huslejen til individuel betaling. Omsætningen falder simpelthen med 10-15 procent, og det påpeger jeg altid over for boligselskaberne, fordi det skal tages med i overvejelserne. Enhver omlægning fra noget, der var fuldautomatisk, gør, at beboerne selv skal foretage sig noget, så jeg kan godt forstå, at nogle af dem er frustrerede, og det er megasynd for dem«, siger Nortecs direktør.
Han ærgrer sig over frafaldet. Ikke blot på grund af tabt omsætning, men også fordi en del brugere i stedet vælger at installere husholdningsmaskiner. Og det er skidt for både energiforbruget, miljøet og klimaet, siger Michael Sand.
Direktøren peger på, at industrivaskemaskiner er mere rummelige, holdbare og vandbesparende. Beregninger, som konsulenthuset Green Network har lavet for Nortec, viser, at der ved et fællesvaskeri til 40 lejemål spares omkring 9.800 kg råmaterialer og over 300.000 liter rent drikkevand i forhold til at have maskiner i hver bolig.
»For fem år siden var der en bevægelse i retning af bekvemmelighed, og der blev opsat husholdningsmaskiner i lejlighederne. Men i dag er der kommet øget fokus på bæredygtighed og miljø, og vi ser en klar tendens til, at nybyggerier installerer fællesvaskerier og opererer med betaling over huslejen, fordi det er bedst for miljøregnskabet«, siger Michael Sand.
FSB tror på en miljøgevinst
FSB’s afdelingschef, Anja Meleschko, siger, at hun ikke før har hørt om et frafald på 10-15 procent som følge af den ændrede betalingsform. »Det må stå for Nortecs egen regning«, siger hun.
Tværtom er hun overbevist om, at ændringen, hvor beboere betaler en mere reel – og højere – pris for hver tøjvask, afføder en miljøgevinst.
»Vi ser overordnet, at hver gang vi indfører en direkte og mere kostægte opkrævning på det, man forbruger, så er der en tendens til, at forbruget falder«.
Hvis der er tale om, at mennesker falder fra, er det jo klart, at forbruget falder?
»Vi ser det generelt for hele ejendommen, at når vi indfører 1:1-afregning, så falder det samlede forbrug. Det faldt kraftigt, efter at vi indførte individuelle målere på vand og el«, siger Anja Meleschko.
Hun understreger dog, at det væsentligste hensyn har været at opnå en driftsbesparelse, der kan holde huslejen i ave.
Johanne Marie Andersen blev efter to timers telefonjagt præsenteret for Nortecs skitserede løsning for de ikkedigitale i form af en automatisk optankning af en konto i banken.
»Det var noget med, at jeg skulle ned i banken og have en registreringskode, et kontonummer og aktivitetsnummer med. Og så skulle jeg hver måned fylde penge på, men i fire måneder om året bor jeg i mit sommerhus og skal ikke have mine penge stående på en eller anden konto, jeg ikke bruger«, siger hun og tilføjer, at ordningen også vil koste ekstra gebyr i banken.
Hun har før kæmpet for ret og rimelighed mod det almene boligselskab. Sammen med 36 andre beboere trak hun FSB i retten og blev i 2019 tilkendt erstatning for manglende genhusning og nedsat husleje, da boligselskabet havde udsat lejerne for asbest og voldsomme byggegener i forbindelse med renoveringen af Tingbjerg.
Nu provokeres hendes retfærdighedssans af, at Københavns største almene boligorganisation udbreder en løsning, der ignorerer, at ikke alle er født med en iPhone i hånden. Hun peger på, at mange af hendes naboer i Tingbjerg taler dårligt dansk og også vil få svært ved at bruge vaskeriet.
»Vi kan jo alle sammen nogle forskellige ting. Og jeg tænker da ikke, at alle er gode til at lave mad, blot fordi jeg er det«, siger Johanne Marie Andersen.
fortsæt med at læse
