Opgørelse: Her er de mest udbredte børnenavne – ny tendens vinder frem

Det har i løbet af de senere år været særdeles populært for danske forældre at navngive deres børn enten William eller Emma. De to navne topper igen listen over de mest udbredte børnenavne i landet, viser en årlig opgørelse fra Danmarks Statistik.

I aldersgruppen 1-9 år er der 5.019 børn, som hedder William. I samme aldersgruppe er 4.077 navngivet Emma. Det svarer til, at 17,5 ud af 1.000 hedder William i den aldersgruppe. For Emma er tallet 15.

Kigger man bredt på hele befolkningen, er der flest danskere, som hedder enten Peter eller Anne. 46.981 drenge og mænd hed ved årsskiftet Peter, mens 44.143 piger og kvinder hed Anne. I toppen af aldersspændet er der flest, som hedder enten Hans eller Inger med henholdsvis 598 og 1.120.

Hvis man kigger på landets forskellige regioner, varierer det meget, hvilke drengenavne der er mest udbredt. I de to sjællandske regioner er der flest, som hedder Jens. Lars topper listen i Region Syddanmark, mens Peter gør det i Region Midtjylland. Flest drenge og mænd hedder Michael i Region Nordjylland. For kvinderne er Anne mest udbredt i samtlige af landets regioner.

I Danmark er det desuden mest almindeligt at have et fuldt navn, som består af tre forskellige navne. Det har 55 procent af befolkningen, hvilket også var tilfældet for 30 år siden.

Politiken har lavet en babynavnedatabase, hvor du kan indtaste et navn og se alle de konstellationer, navnet har indgået i, samt hvor mange der har fået navnet siden 1900 frem til og med 2021, som er det senest opgjorte år fra Danmarks Statistik. Artiklen fortsætter under søgemaskinen.

Flere børn får fire navne

Jens Jensen er stadig den mest almindelige navnekombination i Danmark, men det er en modbevægelse ved at lave om på. Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser således, at andelen af etårige med fire navne er på vej frem med stor hast. Det modsatte er andelen af etårige med to navne.

Udviklingen skyldes blandt andet en tendens i tiden om, at man gerne vil skille sig ud, og at ens børn skal gøre det samme, vurderer Birgit Eggert, navneforsker ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

»Efternavnet Jensen har jo været på retræte i flere år. Folk skiller sig af med det mest almindelige, og den tendens ser vi sådan set også med fornavne, siger hun.

»Man kan også se i opgørelsen, at langt færre børn per årgang hedder det samme«.

Birgit Eggert mener også, at moderne forældre i dag har stærkere holdninger til, hvad et barn skal hedde, end hvad tilfældet var tidligere.

»Når vi går tilbage i historien, var der en uskreven regel om, at vi skulle opkaldes efter vores bedsteforældre, eller at kvinden tog mandens navn. Det lå mere fast, hvilke navne vi skulle have. Men sådan er det ikke i dag. Nu er det mere til forhandling i familien, hvad man skal hedde, og det er også medvirkende til, at flere børn har flere navne«.

Opgørelsen hos Danmarks Statistik viser, at andelen af etårige med to navne er faldet fra 27 procent i 1993 til 15 procent i år. Samtidig er andelen af etårige med fire navne steget fra 10 til 22 procent i samme periode. I den periode er der dog blevet langt flere navne at vælge imellem, og det kan også have været medvirkende til at skubbe udviklingen i den retning, påpeger navneforskeren.

»Det er jo en kombination af mange ting. Valgfrihed spiller en rolle, men der er altså bare kommet mere at vælge imellem«, siger hun.

fortsæt med at læse

Efter årelang kamp fik alle forældrene pludselig godkendt navnet Fjor(d). Ingen vidste hvorfor. Det gør vi nu. Hjælpen kom fra ... Albanien